Besøg hos Tage i Almind.fugletur med region syd 0351r

Torsdag den 20, oktober kørte Jørgen og undertegnede til Almind nær Kolding for at besøge Tage. Jørgen havde længe før bestilt flere par glosterkanarier.

 

Vi blev godt modtaget og gik med det samme ned i fuglerummet. Tage har et spændende fuglerum, hvor alt er fremstillet af Tage selv. Hans skønne ynglebure med indlagt lys og hans dejlige voliere, som kan tildækkes. Volieren bliver passet direkte fra kælderen ved at åbne et stort vindue. I den tid vi var i fuglestuen stod vinduet åbent. Kun et par af fuglene fløj målrettet ind i kælderrummet, hvor de søgte det blødgjorte frø.

 

Tage er meget dygtig til ”håndens arbejde”, hvilket fuglerummet i høj grad bærer præg af. Selv de mindste detaljer har han styr på og det hele fungerer godt i en samlet helhed. De fleste ting Tage har lavet har til formål at gøre arbejdet med fuglene praktisk let.

fugletur med region syd 0471r

Kvaliteten i fuglestuen er høj. Der sad mange fine Gloster Corona og Gloster Consort – både årsunger og gamle avlsfugle. Tage har jo også klaret sig godt i flere år på de mange udstillinger.

fugletur med region syd 0331r fugletur med region syd 0441r
fugletur med region syd 0581r fugletur med region syd 0571r

 

Ud over fuglestuen er Tage meget optaget af fiskeri. Han elsker turen til åen, hvor han ind indimellem har en havørred med hjem. Den lille Border Terrier kræver også nogle lange ture ud i naturen.

 

Efter  kaffe/kage og en masse snak kørte Jørgen og undertegnede igen mod Fyn – naturligvis med ”en kasse” fugle, nu skal Jørgen igen arbejde med Gloster Fancy. 

tekst: Ole
fotos: Jytte