Besøg hos opdrætter

Besøg en fynbo………Anne-Margrethe, datteren Rikke og Palle Jørgensen.

I den lille landsby, Snarup, tæt ved  Egeskov Slot bor Rikke, Anne-Margrethe og Palle. Man skal være godt kendt i området eller være ejer af en GPS ellers kører man nemt forbi.

Familien bor i et dejligt hus med masser af plads og en selvstændig sidebygning, hvor de mange kanariefugle har fået tildelt et rum.

Bygningerne er placeret i hjørnet af en meget stor grund – ca. 1,5 td. land. En del af jordarealet afgræsses af en fåreflok.

Ved besøg bliver man altid godt modtaget – både af huskatten Pjuske og familien.

Nedennævnte er et dobbeltinterview, hvor jeg først talte med Anne-Margrethe.

 LIDT OM ANNE-MARGRETHE.

Anne-Margrethe flyttede i 1994 sammen med sin nu afdøde mand, Michael, til Nyborg. Michael havde fået arbejde på Nyborg Statsfængsel.

Sammen købte de deres første kanariefugle – 2 par med krogede negle. Fuglene blev købt af en tilfældig opdrætter, hvor alle fuglene var i voliere hele året. De fik at vide, at neglene ville blive fine ved klipning. Det skete dog ikke, så de kørte ud og lukkede fuglene ind i volieren hos den person de havde handlet med. En oplevelse Anne-Margrethe i dag stadig morer sig over.

Anne-Margrethe og Michael ønskede at arbejde seriøst med kanariefuglen. Kort tid efter kom de i kontakt med Per og Kjeld fra Nordjylland. Nu fik de købt gode fugle – gul lipokrom.

De fik bygget en lille voliere, og midt i yngleperioden købte de i starten af 1995 en nedlagt ejendom i Snarup og flyttede med unger i rederne. Ungerne blev holdt varme tæt ved Anne-Margrethes maveskind.

Få år efter flytningen til den nuværende adresse i Snarup, blev de hjemmelavede ynglebure udskiftet med nye lækre plastdobbeltbure.

I 1995 blev de første fugle sendt på udstilling. Fuglene klarede sig fornuftigt, hvilket øgede interessen for at udstille.

I en årrække deltog de i utrolig mange udstillinger – Region Fyn, Svendborg Fugleforening, Fåborg Fugleforening, JFKK, DKK, Schleswig, Bügelsdorff  m.fl.

I samme periode deltog Anne-Margrethe og Michael i JFKKs ture til Bredaudstillingen i Holland og fik på disse ture kontakt til flere store udenlandske opdrættere.

Sammen med Jørgen Andersen fra Odense rejste Michael ofte ned gennem Europa, hvor mange opdrættere blev besøgt. Her lærte han rigtig meget om kanariesporten – fodring, vitaminer, sygdomme m.m. Samtidig fik han købt fugle med hjem.

I hele perioden fastholdt Anne-Margrethe og Michael den gule lipokromkanarie i fuglestuen. Den blev dog suppleret med Tysk Toppet, Lancashire, Crested, Norwich, forskellige agatvarianter og guldisabeller….

Især Michaels interesse for kanariefuglen var MEGET stor. Han læste al tilgængeligt materiale om kanarier, lige fra bøger, forskellige foreningers blade og havde samtidig en stor, både indenlands og udenlands, kontaktflade. Michael blev en meget vidende og dygtig opdrætter. Han lavede sin egen helt specielle opmadningsblanding. Han var aktiv i tilblivelsen af en særlig frøblanding, som stadig sælges. Michael fik også en særlig træflistype hjem fra Tyskland, som i dag stadig bruges af mange opdrættere som bundmateriale i ynglebure.

På de mange udstillinger fik deres fugle mange topplaceringer.

Michael blev ramt af alvorlig sygdom. Selv i den periode havde han stor fokus på sit fuglehold. Han tog f.eks. kontakt til en tysk topopdrætter af Norwich. Opdrætteren boede langt nede i Tyskland, men det kunne ikke holde Michel tilbage – han ville af sted, men blev holdt tilbage af Anne- Margrethe. Han fik dog sine fugle, idet en nabo kørte ned efter dem.

I 2001, Michaels sidste udstillingsår, vandt deres fugle stort set alt. I det år hjalp Henrik og Karl Aage med meget af det praktiske.

I starten af 2002 døde Michael af en uhelbredelig kræftsygdom.

Fra 2001 – 2004 passede Anne-Margrethe fugleholdet – fodring tidlig om morgenen, afleverer Rikke i børnehave, af sted til arbejdspladsen i Munkebo, hente barn, fodre fugle og derefter lave mad …  Hun husker dog gerne tilbage på en enkelt oplevelse: på et tidspunkt solgte hun en lille flok ”dårlige – ikke brugbare” sølvagater, som var brune på ryggen til en anden opdrætter. Hun vidste ikke, at sådan er de fleste hunner, så hun sad tilbage med overskud af hanner. Den totalt ændrede hverdag, var ved at tage pusten fra Anne-Margrethe, men………….. 

LIDT OM PALLE.

I barndomsårene havde Palle småfugle og en masse undulater. I ungdomsårene tænkte han på andre ting end lige fugle. Senere flyttede han sammen med kæresten ind i en lille lejlighed, hvor der blev plads til småfugle.

I 1973 flyttede Palle + Connie (konen) + Vinnie (datteren) til Stige, som senere blev basen for det store kanariefugleopdræt.

Palle besøgte dengang 2 topopdrættere – Kjeld Rasmussen og Verner Nielsen – for at købe en  kanariefugl til datteren. Efterfølgende fik Palle hurtigt fyldt flere bure med kanarier og udstillede året efter i Tingløkkehuset i Odense med et par kobberkanarier (datidens navn). På det ene dommerkort havde dommeren skrevet: ”skuets bedste farvefugl, men den er desværre meget urolig”. Allerede her måtte Palle erkende, at træning op til udstillinger er nødvendig. Kort tid efter vandt han dog et Danmarksmesterskab med en rødorangebrun, Palle har stadig sit diplom hængende – det var i Ikast i 1985.

Palle har gennem årene haft mange forskellige farvekanarier, f.eks. vandt han en stor udstilling med en rød elfenben. Ved en tilfældighed købte Palle en lille flok agatkanarier i den store Belgiske fugleforretning ”Orno Mondo”. I den efterfølgende yngleperiode fik han en masse agatunger bl,a, et lille antal sølvagatopaler. På Region Fyns lokale regionsudstilling kikkede dommeren (Keld Bakken) undrende på fuglen og sagde: ”hva` er det for noget, dem har vi ikke i Jylland”.

Palle har gennem årene klaret sig meget fint på de forskellige udstillinger. Især husker han sine 4 sølvagatopaler i en kollektion på JFKKs kåringsskue. De var fuldstændig ens og blev også kåret som bedste farve kollektion det år.

På hjemmefronten i Stige fik Palle bygget et både praktisk og spændende volieresystem, hvor rækken af voliere var hævet en meter over gulvet.

Palle blev også uddannet kanariefugledommer.

Palle blev skilt og levede en årrække i Stige sammen med sine døtre – Vinnie og Lene. Palle solgte sine fugle – nu skulle tiden bruges sammen med pigerne.

Et par år efter, at Lene og Vinnie var flyttet hjemmefra begyndte Anne-Margrethe og Palle at kikke lidt efter hinanden – vi havde den ære at tilberede et festmåltid til dem (et par vildænder).


LIDT OM ANNE-MARGRETHE OG PALLE. 

I 2004 blev de gift og valgte at bosætte sig i Snarup, hvor Anne-Margrethe og datteren Rikke boede.

På det tidspunkt var Anne-Margrethe træt af arbejdet i fuglestuen, men Palle fik lov til at ”prøve” et år frem med de fugle Anne-Margrethe havde passet.

Det er nu 7 år siden og de har stadig mange fugle. Nu er agatkanarien den absolut mest dominerende i det nye store fuglehus.

I et langt nyrenoveret rum i sidebygningen er alle ynglebure placeret i den ene side og en række voliere (hævet en meter over gulvet) er bygget på modsatte side. Et flot fuglehus.

JFKKs hjemmeside har Palle selv etableret og siden været ansvarlig for. Han har en meget stor viden på området, som mange andre har stor glæde af. Samtidig har han tidligere været meget aktiv med at lave kataloger, Pr. – materiale m.m. Palle var endda i en periode redaktør for det for længst forgangne fælles kanarieblad (JFKK/DKK) – det var nu ikke Palles skyld.

Anne-Margrethe har i dag ikke samme interesse for kanariesporten som tidligere, men hun bakker op omkring arbejdet. Det er også rimeligt, at det er Palle, som arbejder med fuglene i hverdagen  for han er nu gået på efterløn.

Tak til Anne-Margrethe og Palle for jeres åbenhed og gæstfrihed.

Jytte/Ole