Sangkanarien

Beskrivelse af Sangkanarier af Ole Larsen

HARZEREN
Den nok mest kendte sangkanarie er Harzeren – også kaldet Harzer Edelroller eller blot Harzer Roller. Da jeg har opdrættet harzere siden 1983 og deltaget i udstillinger siden 1988, vil jeg koncentrere mit indlæg om Harzeren.
Der findes dog også andre sangkanarier som Waterschlager, Timbrado og Farvesangkanarie. (se nederst på siden) 

Oprindelse

Harzeren kommer oprindeligt fra Imst i Østrig, hvor grubearbejderne omkring år 1800 brugte dem i minerne til advarsel om gasudslip. Da sølvminerne i Imst var udtømte drog minearbejderne til Harzen i Tyskland, og de tog sine fugle med.
I Harzen udviklede opdrættet sig nærmest til en industri, hvor man – især i St. Andreasberg - opdrættede sangkanarier i stor stil til eksport i hele Europa.

Det specielle ved Harzeren

Harzeren bedømmes kun for sin sang, som den frembringer med lukket næb. Farven er uden betydning, men de fleste er gule eller brogede.
Kendetegnet for foderet er, at det indeholder mere rybs end foderet til andre kanarier. Dernæst er træning og sangskoling til udstilling speciel.
Mine harzere
Da jeg ville have harzere i 1983, var der ikke mange harzeropdrættere i Danmark, og der er stadig kun enkelte, der får bedømt sine fugle. Årsagen er nok det store arbejde med træning af hannerne til udstilling.

Mine første harzere købte jeg i Bad Lauterberg i 1984. Derefter hentede jeg nyt blod i Bad Harzburg i 1989. Senere er de suppleret med fugle fra Delmenhorst og Lübeck.

Valg af avlsmateriale

Efter udstillingen, som finder sted i november måned, udvælger man egnede avlsfugle til næste opdrætssæson, og anskaffer evt. nye fugle.
Da det kun er hannerne, der deltager i sangkonkurrence, er det naturligvis først og fremmest deres dommersedler, man ser på. Her er pointene en rettesnor; og man skal især lægge mærke til dommerens markeringer for fejlture. Blandt hanner uden
fejlture vælges fugle med de bedste grundture - d.v.s. Hohlrollen og Knorren (over 21 points af 27 mulige). Fuglen skal helst have opnået minimum 86 points af i alt af 90 mulige.

Blandt de gamle fugle vælger man forældrene til de unger uden fejlture, som har fået flest point.
Da hunnerne ikke synger, vælges de ud fra deres brødres præstationer
For at sikre godt afkom, er det vigtigt at skaffe sig gode avlsfugle. Kontakt derfor en seriøs opdrætter - helst en der udstiller sine fugle - så fuglenes kvalitet er dokumenteret ved dommersedler. Sørg også for at få en stamtavle for fuglene, så du ikke får parret søskende.
Af de indkøbte fugle opbygges en stamme. D.v.s. at fuglene er mere eller mindre i familie og dermed synger ensartet. Af og til skal der dog tilføres nyt blod. Det sker ved at købe en god han og parre ham ind på sin stamme. Hvis det ønskede resultat ikke opnås, må han ud igen.

Forberedelse til opdræt

Opdræt af harzere adskiller sig ikke fra andet kanarieopdræt. 
Når de unge hanner tages ind til skoling ca. 1. oktober, skal de helst være 6 – 6½ måned gamle. De skal altså helst være født inden udgangen af april. Derfor sigter jeg mod at få unger i februar/marts/april. Parrene sættes sammen i januar/februar.
Når parrene sættes sammen, er det vigtigt, at de er vitale og i ynglekondition. Det er noget, som bygges op i løbet af sommeren og efteråret. Jeg holder derfor fuglene i friluftsvoliere hele sommeren, så de får masser af sollys og frisk luft.
Som sagt tages de unge hanner ind ca. 1. oktober, hvorimod hunnerne og de gamle fugle bliver ude i volieren indtil januar, hvor de tages ind til avl. Harzerne kan sagtens tåle frost, men man skal naturligvis sørge for, at de altid har adgang til
vand (ikke is). Om vinteren tilsættes frøblandingen mere rybs og hamp end om sommeren.
Om sommeren fodres de med kanarieblanding og rybs samt med forskelligt ukrudtsfrø og grønt. Sammen med sollys og frisk luft giver det friske og vitale fugle.
Når avlsfuglene kommer ind, øges lyset med ½ time om ugen, indtil der midt i februar er ca. 14 timers lys. Temperatur ca. 18 grader. For at fremme ynglelysten får de lidt æggefoder og ukrudtsfrø samt grønt – primært æbler og spiret frø. Desuden har de adgang til knuste fanøskaller og mineraler.   

Opdræt

Når hunnen er næsten færdig med at bygge reden, sætter jeg hannen ind til hende. Det bemærkes at jeg bruger parhæk, så hannen bliver hos hunnen hele tiden. Jeg mener, at det er fordel, da hannen hjælper med fodringen, når ungerne vokser op.

De første 3 æg fjerner jeg fra reden og erstatter dem med narreæg. Om morgenen dagen efter, at det 3. æg er lagt, lægger jeg de tre æg i reden for at alle unger klækkes samtidigt.
Foder til opmadding af ungerne består af 5 spiseskefulde æggefoder + 1 teskefuld valmuefrø + 1 hårdkogt æg tilsat spiret frø (jeg bruger japanhirse) eller revet gulerod. 

Jeg anvender følgende skema ved opdræt:

6. dag sættes fast ring på

10. dag tilsættes opmaddingsblandingen spiret frø (japanhirse)

15. dag sættes ny rede i buret (modsat reden med unger)
21. dag sættes knust rybs ind til ungerne
30. dag tages ungerne fra forældrene
35. dag gives ungerne hel rybs
42. dag gives tillige almindelig kanarieblanding

60. dag gives grønt (med forsigtighed)

Når ungerne tages fra, sætter jeg dem over i en indendørsvoliere. 

Efter ca. 10 uger fælder ungerne alle små dun. Når fældningen er overstået, og metrologerne lover en varm periode – som regel i maj - sættes de ud i udendørsvoliere sammen med de gamle fugle. Inden jeg sætter ungerne ud i udendørsvolieren, mærker jeg dem med åbne plastringe i forskellige farver, så jeg kan skelne dem fra hinanden i volieren. 
Ude i volieren fodres de med kanarieblanding tilsat 25% rybs + diverse ukrudt og grønt fra haven.
Hvis jeg har gamle hanner, som med alderen har fået fejlture, sætter jeg dem for sig selv i en lille udendørsvoliere, så langt fra ungerne, at de ikke lærer fejlturene fra de gamle.

Indburing
Ca. 1. oktober (minimum 6 uger før udstillingen) tager jeg de unge hanner ind fra friluftsvolieren. De er nu ca. ½ år gamle, og de skal være helt færdige med fældningen – der må ikke være ”pigge” på hovedet.

Hannerne sættes i hvert sit træningsbur med udvendig fodring – vand til venstre og frø til højre. Da det er en brat omvæltning fra det frie liv i volieren, tager jeg dem ind om aftenen – så falder de bedre til ro. Træningsburene stilles i en
sangreol (jeg bruger dog avlsburene, hvor jeg har fjernet forrammen).
Den første uge får de lov til at se hinanden. Derefter sættes plader mellem burene. Fuglene falder hurtigt til ro og begynder at ”synge” (studere). For at de kan finde vandet i truget uden på buret, drysser jeg lidt frø på, som så svømmer på vandet.
Jeg bruger ikke forsanger, da ungerne kan lære evt. fejl fra de gamle hanner. 
Den første uge får de samme foder som udendørs. Derefter tilsættes gradvis mere rybs og negerhirse, indtil de til sidst får en ”sangblanding” bestående af 50% rybs + 25% negerhirse + 25% kanarieblanding. Hver anden dag får de ½ teskefuld opmadningsfoder oven på frøet om morgenen. Man kan også give lidt frugt eller spiret frø. 
Når hannerne nu sidder uden at kunne se hinanden, begynder de sangstudiet. Det er vigtigt, at man straks frasorterer fugle, der leger med ringen (ringspillere) og fugle med fejlture. Ca. 3 uger efter indburingen begynder jeg at dæmpe lyset. Efter yderligere 2-3 dage trækker jeg taftgardiner foran træningsturene, men der må ikke blive mørkt, da de jo skal kunne se at æde og drikke. For at være helt sikker, tændes det elektriske lys kl. 6 - 7, 12 - 13 og 18 - 19. 

Når jeg trækker gardinerne fra, begynder de straks at synge for fuld hals. Efter en uge eller to skal de helst synge turene igennem. 

Træning

Nu begynder den egentlige træning til udstilling. Jeg tager 4 bure (en kollektion) ud, og sætter dem oven på hinanden i ca. 20 - 30 minutter. Der lægges en plade over det øverste bur, så alle har samme lysforhold under træningen. Alle fugle skal nu helst synge, men uanset om de alle har sunget, sættes de tilbage igen efter 20 - 30 minutter. Fugle som ikke sang, kan evt. få lidt mere æggefoder og knust hamp – hjælper det ikke, er det nok hunner.

Træningen fortsætter – helst hver dag – gerne flere gange om dagen – på forskellige tider og i forskellige rum, hvor temperaturen gerne må være lidt højere end i fuglestuen, så det føles rart for fuglene. Rummet må kun være oplyst med elektrisk lys, da der kun er elektrisk lys i bedømmelses-lokalet.
Nu kommer det vanskeligste af det hele – nemlig at udvælge de fugle, som skal på udstilling og derefter sammensætte dem i kollektioner. Man skal for det første være sikker på, at de 4 fugle i kollektionen synger, dernæst skal de synge så ens som muligt. 
Udstillingsburene sættes i transportkassen.

De sidste 8-10 dage før udstillingen skal fuglene trænes i udstillingsbure, som stilles i en dertil indrettet transportkasse, så de vænner sig til den. Man skal helst ikke ændre på sammensætningen af en kollektion de sidste 8-14 dage før udstillingen, men det kan ofte være svært at undgå, da en fugl pludselig kan begynde at lege med sin ring, eller helt holde op med at synge.
Hvis træningen ikke går helt som ønsket, har man forskellige muligheder for at påvirke sangen på en eller flere af følgende måder:

• Mere lys og varme giver lyst til sang 
• Rybs bremser sangen 
• Æggefoder fremmer sangen 
• Knust hamp fremmer sangen 
• Negerhirse giver blødere sang 
• Negerhirse kan skade Hohlklingeln og Pfeifen 
• Hørfrø er tarmregulerende 
• Giv valmuefrø mod dårlig/tynd mave 
• Giv blandingsfoder og æggefoder, hvis de ikke synger sammenhængende 
• Giv negerhirse, hvis de synger nølende 

Bedømmelsen

Transportkassen med fire udstillingsbure bæres ind i bedømmelseslokalet, hvor kun dommeren og fuglene befinder sig under bedømmelsen. I lokalet er gardinerne trukket for, så alle fugle bedømmes under ens forhold – nemlig elektrisk lys. Temperaturen er ca. 23 grader.

De 4 bure stilles oven på hinanden på et bord, der er placeret 1½-2 m. foran dommeren. Laveste burnummer stilles øverst. Burene stilles foran en sort baggrund, så dommeren bedre kan se, hvilke fugle der synger. Der lægges en plade over det øverste bur, så alle får ens lys.

Bedømmelsen varer ½ time, hvor hver fugl bedømmes for sin præstation. Der gives point til den enkelte fugl. Pointene for de 4 fugle lægges sammen til kollektionens samlede pointsum. Den enkelte fugl kan højst opnå 90 point, altså 360 point for kollektionen. Sangen frembringes med lukket næb. Dybe og rene toner vurderes højst.
Sangen

Harzerens sang deles op i:

• Hovedture – op til 27 point 
• Hohlrollen – rullende – ingen pauser – dyb, fyldig og klar 
• Knorren – rullende – ingen pauser – tæt, fast og dyb 
• Wassertouren – ingen pauser – lyder som vandskvulpen 
• Mellemture – op til 18 point 
• Hohlklingeln – mindre pauser – skal klinge hult 
• Pfeifen – klare pauser – slutter sangturen – blød og velklingende (ikke skrigende) 
• Schockeln – klare pauser – sjælden tur – sart langsom passage 
• Glucken – klare pauser – kan knytte sig til de andre ture (især Pfeifen) 
• Sideture – op til 9 point 
• Klingeltouren, som deles op i 
• Klingelrollen – mindre pauser – højeste og letteste tur - blød og sart 
• Klingeln – mindre pauser – højeste og letteste tur - blød og sart 

Den enkelte tur bedømmes som:

• Tilstrækkelig 
• God 
• Meget god 

For prædikatet ”tilstrækkelig” kan gives følgende point

• Hovedture               indtil 10 point 
• Mellemture              indtil 7 point 
• Sideture                         3 point 

For prædikatet ”god” kan gives følgende point

• Hovedture                fra  11 – 19 point 
• Mellemture               fra   8 – 13 point 

• Sideture                  fra   4 –   6 point

For prædikatet ”meget god” kan gives følgende point 

• Hovedture                fra 20 – 27 point 
• Mellemture               fra 14 – 18 point 

• Sideture                  fra   7 –   9 point

En bedømmelsestur uden velklang eller en teknisk ufuldkommen tur skal på forhånd gives et nul. Det må i intet tilfælde føre til et pointfradrag for helhedsindtryk. En Schockel giver ikke nul.
Til fradragsturene hører: 

• Dårlig Wassertouren 
• Dårlig Glucken 
• Dårlig Pfeifen 
• Dårlig Klingeltouren 
• Schwirren 
• Aufzüge (optrækken) 

Fradragsturene bliver inddelt i

• Mangelfulde 
• Dårlige 
• Meget dårlige 

For prædikatet ”mangelfuld” bliver 1 point fratrukket.
For prædikatet ”dårlig” bliver 2 point fratrukket.
For prædikatet ”meget dårlig” bliver 3 point fratrukket.
Herudover gives op til 9 point for helhedsindtryk (afhængig af samlet pointsum for sangturene).
Ved helhedsindtrykkets afmåling bliver der taget hensyn til grundturene Hohlrollen, Knorren, Hohlklingel og Pfeifen.
Ved mangel på en af disse fordrede grundture bliver de øvrige tre grundture lagt sammen og helhedsindtrykket tildelt i overensstemmelse hermed.
Helhedsindtrykket indeholder:

• Præsentation af turene 
   
• Lukketheden ved fremførelsen 
   
• Overgangene mellem turene
   

• Sangens renhed 

Under forudsætning af fejlfri fremførelse i et drag med forbindelse mellem turene, tildeles følgende point for helhedsindtrykket:

Ved 72 og flere point i grundturene           9 point helhedsindtryk
Ved 69 – 71 point i grundturene               8 point helhedsindtryk
Ved 66 – 68 point i grundturene               7 point helhedsindtryk
Ved 63 – 65 point i grundturene               6 point helhedsindtryk
Ved 60 – 62 point i grundturene               5 point helhedsindtryk
Ved 57 – 59 point i grundturene               4 point helhedsindtryk
Ved 54 – 56 point i grundturene               3 point helhedsindtryk
Ved 51 – 53 point i grundturene               2 point helhedsindtryk
Ved 48 – 50 point i grundturene               1 point helhedsindtryk
Ved 47 og færre point i grundturene        0 point helhedsindtryk
Der kan dog ske fradrag af op til 3 point for dårlig fremførelse af hver af turene Wassertouren, Glucken, Pfeifen, Klingeltouren og Schwirren.
Nullet ved fradragsturene tyder på forekomsten af en let fejl ved sangfremførelsen. Ved pointtildelingen lades nullet ude af betragtning.
Forstyrrende sangdele, der bliver opført som fradragsture, nedskrives tilsvarende. Påvirkningen på helhedsindtrykket er følgende:

1 fradragspoint = 2 point fradrag i helhedsindtryk 

2 fradragspoint = 4 point fradrag i helhedsindtryk

3 fradragspoint = 6 point fradrag i helhedsindtryk

Mangler fremførelse i et drag og forbindelse ved sangfremførelsen, fradrages 2 point i helhedsindtryk.
Randbemærkninger bliver, hvis det er nødvendigt, protokolleret af dommeren som følger: 

• Bringer en fugl ingen Pfeifen, men Gluckpfeifen, så bliver dette bedømt som Gluckpfeifen med randbemærkningen: ”Gluckpfeifen bedømt”. 
• Bringer fuglen ud over normal Pfeifen, også Gluckpfeifen og bliver Pfeifen præmieret, så må som randbemærkning protokolleres: ”også Gluckpfeifen”. 

• Mangler fremførelse i et drag og forbindelse ved sangfremførelsen, så protokolleres som randbemærkning: "fremførelse i et drag og forbindelse mangler”.

Når en fugl med usædvanlig præstation, som, ved retfærdig indplacering af sine bedømmelsesture og de dertil givne point for helhedsindtryk, ville overskride 90 point, skal de enkelte bedømmelsestures kvalitet altid vurderes.
Fradraget skal ske fra pointene for helhedsindtryk og eventuelt, hvis nødvendigt, fra pointene for Klingeltouren, således at maksimumpointgrænsen ikke bliver overskredet.
Bemærkninger til de enkelte sangture:
Hohlrollen
Betegnelsen skyldes sangens rullende og hule lyde
Turen frembringes uden afbrydelse i tonestavelserne, og betegnes som den smukkeste tur
Vokaler: ”ü”, ”o” eller ”u”
Konsonant: ”r” – som ikke må træde for stærkt frem
Hohlrollen klinger smukkest, hvis ”r” er i baggrunden og vokalerne er forbundet med et ”h”
Knorren
Man betegner denne tur som kanariesangens bas, og den må ikke mangle i fuglens ture
Vokaler: ”o” eller ”u”
Konsonanter: ”k”, ”n” og ”r”
Turen er fuldkommen, når den starter med ”knorr” – går over i ”hul-knorr” – og ender i ”kluk-knorr”
Wasserrollen

Wasserrollen høres ikke mere så ofte i kanariesang, fordi fuglene har tilbøjelighed til at medtage ”vandlarmen”, som giver denne tur karakter, med i andre sangture, som derved bliver forfladiget
Vokaler: ”ü”, ”o” eller ”u”
Konsonanter: ”w”, ”g”, ”d”, ”l”, ”h”, ”r” og ”b”
Schockeln

   Schockeln er en afbrudt sangtur
   Man kender Schockeln på den ansatte – en smule rystende bevægelse i tonen
   Tempoet er langsomt og pauser mellem 2 toner er større end ved Hohlklingeln,
   Vokaler: ”ü”, ”o” eller ”u”
   Konsonanter: ”l” eller ”h”
   Schockelns værdi stiger, når fuglen fremfører turen fra ”ü” til ”o” eller ”u” – faldende eller omvendt stigende

Hohlklingeln

Hohlklingeln er dyb, klangfuld og moderat hurtigt tempo og fri for enhver bilyd
Vokaler: ”ü”, ”o” eller ”u”
Konsonanter: ”l” eller ”h”
Bedst klinger turen, når den går fra ”ü” til ”o” eller ”u” (faldende) og konsonanterne dermed træder i baggrunden
Glucken
Glucken er en sammensat tur, som er vanskelig at frembringe godt
Det er tydeligt at høre, at fuglen siger ”gluck”
Vokaler: ”ü”, ”o” eller ”u”
Konsonanter: ”glk”, ”blk” og ”klk”
Man skelner mellem
Hohlglucken – vokal ”u”
Wasserglucken – ”kloink”
Klingelglucken – ”i” klinger med
Gluckrollen – ”r” mellem glucktonerne

Pfeifen

Man kan vel påstå, at enhver fugl kan fløjte – og også gør det
Turen er på grund af sin simple form den letteste tur at skelne
Og selvom turen hører til middelturene, vil en kanariesang være ufuldstændig uden fløjten
Vokaler: ”ü”, ”o” eller ”u”
Konsonanter: ”d” eller bredt ”t”
Klingeltouren
Mange opdrættere frygter for at denne tur skal blive for skrigende og støjende
Vokal: ”i”
Konsonanter: (”l”, ”h” eller ”d”) og ”r”
Den skal klinge, som en klar klokke, og bringer afveksling i sangen
Men da sangen ikke kan beskrives med ord, har jeg fået fremstillet en CD med harzersang og de enkelte sangture.

Hvidovre den 1. juni 2004
Ole Larsen

De øvrige sangkanarier
Waterslageren 
Denne sangkanarie opdrættes primært i Belgien. Racen stammer fra byen Mechelen i Flandern. Waterslageren er stor og langstrakt, og farven ren gul eller hvid. Waterslagerens sang er mere hård og højtklingende end Harzerens og lyden metallisk. Der er
heller ikke krav om, at sangen frembringes med lukket næb. Waterslageren har flere sangture end Harzeren. 

Timbradoen
Denne sangkanarie opdrættes primært i Spanien. Racen blev anerkendt i 1960´erne. Timbradoen minder meget om den vilde kanarie, figuren afrundet, hovedet lille og rundt, vingerne tæt til kroppen, halen V-formet, farve underordnet. Timbradoen har tre
grundture med et klart, klokkelignende præg. Timbradoen har også flere sangture end Harzeren.

Farvesangkanarien
I de senere år er man - især i Tyskland - begyndt at opdrætte en farvesangkanarie, som ved bedømmelsen tildeles point for både sang og udseende. Målet for denne avlsretning er at skabe en sangfugl med skønnest mulig farvebefjedring. Af denne vej er
der allerede opnået betragtelige resultater, i særdeleshed i farverne hvid, skiffer og grøn.

Mange hilsener

Ole Larsen