Region Fyn/Syds sommerudflugt 2010

Det var Region Fyns tur til at planlægge og afvikle  sommerudflugten for de 2 sydlige regioner. Det blev en dag uden kanariefugle.

Mødestedet for deltagergruppen (27 i alt) var ”Hønsehuset”, som er en del af Kongsdal åbne have – ikke langt fra Odense.

2010-002 2010-005

       

Lørdag den 29. maj kl. 8.30 var vi bænket i ”Hønsehuset” klar til morgenkaffe og rundstykker. Efter en lille time kørte vi til Europas største bisonfarm ”Ditlevsdal” tæt ved Kongsdal Have ved Morud.  

2010-032 2010-039

                                                                              

Efter en tur med ”prærievognen” i den smukke natur, hvor vi kom tæt på en gruppe bisonokser og fik fortalt en masse om hverdagen på stedet og om bisonoksernes adfærd m.m., kunne vi i stedets gårdbutik købe bisonkød, forskellige souvenirs, skind og gaveartikler.

2010-044 2010-050

      

 Ved middagstid kørte vi tilbage til Kongsdal åbne have, hvor alle nu frit kunne gå rundt i den store have.

2010-055 2010-064

               

Kongsdal er en perle på Margueritruten. Fire ha parklignende have med flere rhododendronbede, roser, stauder og mange flot klippede buske og træer. Midt i området er der en stor sø med vandfald og flere springvand.

       

2010-065 2010-067
2010-072 2010-148
2010-169 2010-087

      

            

Det hele bliver passet og plejet af ejeren, en 68 årig  meget engageret og ihærdig mand, som under spisningen af vores medbragte mad fortalte om stedet.      

 

Heldigvis var vejret så godt, at vi kunne sidde udendørs og nye både maden og haven.

2010-171

Ca. kl. 15.00 sluttede en god dag med kaffe og Birthes hjemmebagte kager. 

Jytte