Lørdag den 17-3 2018 holdt Region Nord medlemsmøde gang hos Wictor Corneliussen,
Frederikshavn.

Denne gang var vi mødt 16 medlemmer op.

Jens Ole bød velkommen og startede med at give ordet til Wictor, som havde lovet at fortælle om hvordan, ynglesæsonen forløber hos ham.

Wictor fortæller, at han tager fuglene ind i oktober og holder hanner og hunner hver for sig og i starten af november sætter han hunnerne ud i ynglebure og begynder samtidig at give mere lys og når vi kommer sidst i december er der ca. 15 timers lys. Så bliver hannerne sat over og de første unger kom midt i januar. I år har der dog været flere ubefrugtede æg, så hvis der kun kom 1 eller 2 unger, kunne han godt finde på at sætte nogle sammen efter, at de er blevet ringet. Wictor har til dato fået ringet 51 og der er stadig nogle, som ikke er blevet ringet.

Når det bliver varmt nok bliver de sat ud i udendørs voliere. Wictor går gerne hver dag og plukker mælkebøtter og vejbred, som fuglene er vilde med. Der bliver givet frontline når de sættes i ynglebure og når de kommer ud.

Peer fortæller, at han bruger noget, der hedder flagiat mix mod sort plet

Opmadningsfoder:
Der var nogle, som havde taget små prøver med, som så blev sendt bordet rundt. Så snakken gik lystigt, for der var masser af måder, det blev lavet på.

Sommertur:
Det blev vedtaget, at det skulle holdes hos Peer den 16 juni.  Vi ser om vi kan finde et par avlere, som vi kan besøge om eftermiddagen. Så hjælpes vi ad med maden til aften.

Efter det bliver der taget en gang rundt for at høre hvordan det var gået i ynglesæsonen, alle havde fået unger, nogle havde dog døjet med blanke æg og andre med, at de havde smidt ungerne ud og hos nogle var det bare gået fint.

Vi blev trakteret med boller og æblekage og Poul havde også denne gang sørget for, at der blev solgt amerikansk lotteri.

Forslag til næste møde:
Hvad skal vi høre om næste gang? Der blev foreslået, at få en til at fortælle om vitaminer og kalk.

Næste møde er den 5 maj hos Kaj Sørensen, Saltum