Ikke alt for mange havde fundet vej til dette møde i de nye omgivelser på Viborgvej 53 torsdag aften d. 26. september. kun 11 medlemmer var mødt op, men heldigvis med flere fugle -- dem var der 18 af i racerne, Fife, Border, Raza, Gloster, Rød-gul lipokrom.

Ideen med mødet,som var en erstatning for vores skrantende Derby, var så, at fuglene skulle gennemgås og bedømmes med Bent Sivertsen som overdommer.

Det blev de, og alle fik et rigtig godt udbytte af aftenen.

Aftenen var også sidste tilmelding til Regionsudstillingen d. 12-13. oktober i Århus Firma Sport.og her var der meget glædeligt rigtig mange tilmeldinger til formand Mogens Mosskov, der kunne fortælle mere om den stort anlagte udstilling: Der bliver fra vores kanarie-forening bidraget til munterhederne med en konkurrence med spørgsmål om kanarier, og som noget helt nyt bliver der afholdt "Fugle-skide-konkurrence", Hvor man kan spille på, hvor klatten lander. Mogens leverer de forhåbentlig vedfodrede fugle, som er klar til at klatte.

Under kaffen var vi "Bordet Rundt". alt gik godt hjemme i fuglestuerne, og folk var i gang med at træne deres fugle - i første omgang til Regionsudstillingen og senere til D.M. i Silkeborg:

 

Niels O.