Grillarrangement i Korup

Traditionen tro holder Region Fyn hver sommer en grilldag, i år skete det lørdag den 8. august og foregik hos Birthe og Erling i Korup, som havde dækket op på terrassen. Vi startede kl. 15,30 med et overdådigt kaffebord, især Birthes lagkage var det store nummer, uden at nævne navne så var der nogle der ikke holdt op før fadene var tømt. Desværre manglede vi nogle stykker, som var på ferie men så var der så meget mere lagkage til os andre.

             

grillaften_i_korup_020 grillaften_i_korup_023


Efter kaffen var det tiden til at beskue Erlings
fugle, hvide – gule og gule mosaik kanarier og katarinaparakitter. I modsætning til de foregående år så havde Erling fået rimeligt med unger i år, så det bliver jo spændende at se hvad dommerne siger til dem. 
      

grillaften_i_korup_038 grillaften_i_korup_028



Efter en del snak om alt muligt var det tiden at tænde op i grillene, så vi kunne gå i gang med de  medbragte bøffer. Som bekendt holder Region Syd og Region Fyn udstilling samen med Nyborg Fugleforening i Ørbækhallen den 26. og 27. september, vi havde modtaget nogle lodsedler fra Nyborg som vi skulle forsøge at sælge til fordel for udstillingen og det lykkedes godt.Til slut skal der lyde en kæmpe tak til Birthe og Erling for en rigtig hyggelig eftermiddag og aften.

grillaften_i_korup_042 grillaften_i_korup_041

På regionens vegne.” lille” Erling