GENERALFORSAMLING I Region Fyn 2014.

16 opdrættere var torsdag den 13. februar samlet til den årlige generalforsamling.

generalforsamling009R generalforsamling007R

 

Henning blev valgt til dirigent og på myndig vis blev dagsordenen efterfølgende læst op. Vores formand, Henrik, afgav derefter bestyrelsens beretning. Med en kort omtale blev årets arrangementer omtalt – både de aktiviteter vi havde haft sammen med Region Syd og de aktiviteter vi lokalt havde afholdt.

generalforsamling001R generalforsamling002R
generalforsamling004R generalforsamling005R



Bestyrelsens forslag til næste års aktiviteter blev gennemgået og accepteret uden ændringer. I aktivitetskalenderen var et spændende nyt initiativ -   i april, maj og juni vil der være åbent hus hos 3 opdrættere, april hos Knud, i maj hos Jytte og i juni hos Torben.

generalforsamling006R generalforsamling008R



Som afslutning kom Henrik ind på den debat, der havde været/var i JFKK i forbindelse med pokaler, rosetter m.m. omkring kåringsskuet og DM.

generalforsamling003R

 

 

Årets regnskab blev gennemgået og godkendt. Til trods for et pænt underskud på årets udstilling viste årsresultatet for regionen alligevel et overskud på ca. 1000 kr. Et koordineret indkøb af frø m.m. styret af Karl Aage er årsagen til årets overskud. En enkelt ønskede en kontingentforhøjelse i håbet om, at der kunne blive til lidt smørrebrød til kommende generalforsamlinger. Man fastholdt dog samme kontingent.

Jytte og Karl Aage blev genvalgt til bestyrelsen og Poul Erik blev genvalgt som suppleant.

Under evt. fortalte Henrik, at bestyrelsen havde drøftet prisen for tilmelding af fugle til kåringsskuet og DM. Bestyrelsen fandt det nuværende betalingssystem meget forkert. Man burde finde frem til en pris pr. fugl – den pris skulle være den samme helt uanset antal tilmeldte fugle. I dag er det sådan, at alle tilmeldte fugle ud over 10 stk er gratis.

Man kunne så i teorien forestille sig, at flere opdrættere tilmeldte fugle, som slet ikke var til udstilling. Det vil nemt koste en ekstra dommer og samtidig svække udstillingen..

Målsætningen for hovedforeningen burde være, at få flere OPDRÆTTERE til at udstille. HVIS man så når op på 1000 fugle på f.eks. kåringsskuet vil det være flot.

Alle fremmødte støttede op om ovennævnte og håber, at man ændrer det "gamle" betalingssystem.

Vi havde igen en hyggelig aften med en masse fuglesnak og sluttede af med kaffe og dejlig hjemmebag, som Maja havde lavet.