JFKK Bestyrelsesmøde den 28 marts.

Deltagere: Mogens Mosskov, Per Pedersen, Bjarne Johansen, Finn Enevoldesen, Ronald Hvam

Dagsorden:

Pkt 1.

Nyt fra formanden.

Formanden bød velkommen til de fremmødte.

Pkt 2.

Orientering fra kassereren, herunder regnskab for 2024.

Regnskabet blev gennemgået punkt for punkt og sammenlignet med regnskabet for 2023. Det var særlig udstillingsregnskabet der var fokus på, på grund af det store beløb der især er brugt på rosetter. Drøftede om sølv og bronze rosetterne skulle udgå. Dommerudgifterne er også en stor post, så måske kunne vi undvære en af dommerne. Efterhånden som vi kom igennem regnskabet, viste flere poster at det kun var en gangs udgifter.

Pkt 3.

Generalforsamlingen den 12 april i Herning.

Dagsorden for generalforsamlingen udsendes til medlemmrne.

Beretningen fra formanden. Beretningen udsendes til medlemmerne.

Formiddagsmøder bliver med Poul Erik og hans oplæg til dagen kan læses i det udsendte materiale.

Pkt 4.

Hvordan fastholder vi nye medlemmer. Hvordan får vi dem med i regionen.

Bestyrelsen efterlyser hjælp fra medlemmerne til at komme med ideer til at løse problemet.

Pkt 5.

Kanariedag den 20 september.

Forsøger om Region Fyn vil afholde det.

Pkt 6.

Evaluering af udstillingen 2024. Udstilling 2025 23 – 26 oktober.

Bestyrelsen var enig om at det blev en flot udstilling, hvor de nye tiltag med afdækning af ydersiden af den første reol samt den nye store banner der blev ophængt hen over udstillingen, gav et rigtigt godt blikfang så ingen var i tvivl hvor vi var i hallen. Men igen kan vi kun beklage der ikke er mere opbakning til salgsafdelingen, der var en del der efterspurgte den, så det var lidt pinligt med de få fugle. Vil prøve om vi kan huske at få navneskilte på bestyrelsen mm.

Pkt 7.

Evaluering af bustur 2025. VM i Belgien 2026.

Busturen blev afviklet på bedste vis med en god stemning ombord. Hotellet var som sædvanlig rigtig dejlig med super god aftensmad. Udstilling var ret god med alle de forskellige stande, og ikke mindst de mange forskellige udstillede dyr lige fra fugle, kaniner, duer, hamstere, pakkaer mm.

Pkt 8.

Bestyrelsesmøder 2025. 31-1 og 28-3. Generalforsamling 12- 4. Udstillingsmøde 29-8 Kanariedag 29-6. Udstilling 25-26.

Pkt. 9.

Nyt fra regionerne.

Region Fyn–Syd. Holder udflugt til en stor opdrætte af parakitter ved Kolding.

Region Midt-Vest. Der har været god aktivitet i regionen med helt fantastisk fremmøde, hvor der flere gange møder 20 ud af de 23 medlemmer vi er.

Pkt 10.

Snakken gik om forskellige emner så som fodring, vitaminer, uheld i opdrættet, politik mm.