.

Besøg hos Karl Aage Andersen     

                        

      besg hos karl aage 003r                                           
                                                   

I hele sit arbejdsliv har Karl Aage arbejdet inden for malerfaget, hvor bl.a. evnen til at skelne mellem farvenuancer har stor betydning. Det er derfor nok ikke tilfældigt, at farvekanarien har Karl Aages særlige interesse.

Igennem 34 år har kanariefuglen været en del af Karl Aages hverdag. Det var et par zebrafinker, som sønnen Henrik havde fået af Karl Aages far, som var den direkte årsag til kanariefuglens ”indtog” i hjemmet på Saugstedgårdsvej 6 i Fåborg.

besg hos karl aage 047r

Henrik havde mange andre interesser end lige at passe zebrafinkerne, så Karl Aage måtte tage over – kort tid efter blev de erstattet med kanariefugle.

Siden starten i 1976 og til d.d. har Karl Aage haft utrolig mange forskelligartede farve- og figurkanarier

Jeg forsøger nu at lave en kronologisk opremsning af de mange fugle Karl Aage har arbejdet med i perioden 1976 – 2010:

Kobberfarvede kanarier

Udstillede disse fugle første gang i 1977 i Fåborg

Lizard, gloster, border fancy

Karl Aage blev Danmarksmester med en flot border fancy og deltog i verdensudstillingen i Belgien i 1982, hvor hans bedste border fik 89 point. Det var i den periode, hvor man havde 2 stilarter inden for borderopdræt – den engelske model og den kontinentale model. Karl Aage havde den kontinentale.

Vi er nu nået til 1983, hvor farvekanariefuglene fik overtaget i fuglestuen.

Guldisabel

Guldbrun (minus phæomelanin)

Rødagat

Brun og sølvbrun (med phæomelanin)

Hvidbrunphæo

Masser af forskelligartede agatkanarier (dem har sønnen Henrik overtaget)

Gul lipocrom

Sortonyx

Forskellige mosaikkanarier

besg hos karl aage 011r besg hos karl aage 015r
Her er vist agat rød mosaik type 2

besg hos karl aage 050r

                                  agat opal rød mosaik type 2

                              
Karl Aage har, som ovennævnte viser, arbejdet med stort set alle melaninfarvefugle både med og uden elfenben, pastel, opal, phæo, satinet……………..

Jeg har ganske givet glemt flere ting, men ovennævnte opremsning giver et klart indtryk af Karl Aages store nysgerrighed og interesse for kanariefuglen.

I alle årene har Karl Aage haft ”en legestue” i fuglerummet. Det er et mindre voliere, hvor der her og nu sidder ca. 10 kanarier. Ideen er at afprøve arvelighedsreglerne for af den vej at arbejde sig frem til en bestemt fugl eller arbejde sig frem til en forbedring af f.eks. farvekvaliteten.

besg hos karl aage 027r  besg hos karl aage 038r      
"legestuen"



I øjeblikket arbejder Karl Aage efter at få  SORTGUL/AGATGUL TOPASFUGLE UDEN REC. HVID. Indgangsvinklen i dette arbejde er følgende: 1,0 agat topas rec. hvid og 0,1 sortgul (fra Henrik). Der venter her Karl Aage flere års arbejde, men han skal nok nå frem.

Karl Aage arbejder også med brune med eller uden pastel i de nye striber uden phæomelanin på gul og hvid bundfarve – ”det er nemmere at købe dem syd på, men det vil jeg ikke”.

besg hos karl aage 039r   besg hos karl aage 042r                  
brun do. hvid



Karl Aage kan varmt anbefale andre farveopdrættere at ”lege” med andre farver for derigennem at få et større indblik i de forskellige faktorer, som påvirker fuglene – ”der kommer måske ikke udstillingsfugle ud af det, men man lære meget i hele den proces”.
                     

Fuglene får en god indkøbt frøblanding. Hver dag lægges næste dags frøforbrug i vand med lidt F10 i et par timer, hvorefter det ”hviler” til næste dag. Denne proces  styrker fuglens optag af de ting frøet indeholder. Året igennem gives lidt indkøbt kraftfoder og lidt forskelligartet grønt. Karl Aage supplerer ikke med indkøbte vitaminblandinger – ”jeg får mine vitaminer via den daglige kost, det samme må gælde mine fugle”.

Ved juletid starter Karl Aage med at øge lystiden i fuglestuen med en halv time pr. uge. Samme øjeblik der er lys i rummet i 16 timer i døgnet sættes rederne ind. I marts mdr. er de første unger i rederne. Efter 2. kuld slutter yngleperioden og hanner og hunner skilles af.

I hele sommerperioden kommer fuglene i udendørsvoliere, men her og nu har ændringer i haven betydet, at de gamle voliere er pillet ned og skal sættes op et andet sted i haven.

besg hos karl aage 004r

I dag må Karl Aage farvefodre, idet han har røde mosaikkanarier. Han skal dog først starte farvefodringen, når ungerne er 6-8 uger gamle. Farvepulveret kommer i opmadningsfoderet og ikke i vandglasset. I  2008 havde Karl Aage en artikel i ”Racekanarien”, hvor han gav en opskrift på opmadningsfoder til røde kanarier (se opskriften sidst i denne artikel). Karl Aage beder mig gøre opmærksom på, at man skal være forsigtig med ikke at gøre blandingen for proteinrig, hvilket i høj grad kan ødelægge yngleperioden.

besg hos karl aage 022r

tavlen en foræring fra barnebarnet Tobias til relevante datoer i fuglestuen


Karl Aage udstiller på alle relevante udstillinger. Det sociale samvær med andre opdrættere og arbejdet i fuglestuen har længe betydet mere for Karl Aage end selve udstillingsresultatet.

Det er vigtigt for Karl Aage selv ”at lave” de forskellige udstillingsfugle –”jeg kunne måske komme hurtigere frem ved ofte at tage sydover og gøre indkøb af fugle”.

Karl Aage har den store glæde, at hans kone (Maja) følger fugleopdrættet med stor interesse – i en årrække har hun selv udstillet. Samtidig bager hun ofte dejlige kager til regionsarrangementer.

besg hos karl aage 001r

Samtidig  er den ene af de 3 sønner (Henrik) meget aktiv kanariemand, både i opdræt af fugle og foreningsmæssigt. For en årrække siden overtog han sin fars mange agatkanarier. Samarbejdet mellem far og søn er årsagen til at Karl Aage stadig har kanarieopdræt, idet de mange campingture nok havde gjort arbejdet i fuglestuen umulig.

I alle årene har Karl Aage været medlem af Fåborg Fugleforening – 8 år som formand. Han var med i etableringen af Region Fyn for meget snart 25 år siden og har siddet i regionens bestyrelse i alle årene  og blev regionens første formand – nu er Karl Aage kasserer.

Karl Aage fortæller, at det var vanskeligt i starten at få fodfæste som region, idet hovedforeningens bestyrelse ikke ønskede denne regionsdannelse. På et møde i Vejle med deltagelse af repræsentanter fra den dannede Region Fyn og Region Syd samt bestyrelsen for JFKK gik ”bølgerne” meget højt. Den struktur de 2 hovedforeninger nu har, var lige præcis det vi fik igennem dengang.

Karl Aage fortæller også, at det ikke altid var lige nemt at flette Region Fyns udstilling ind, som en del af lokale fugleforeningers udstillinger. F.eks. kunne man ikke blive enige med en enkelt fugleforening om stadepenge, præmier m.m., så vi måtte med ganske få dages varsel finde vores eget udstillingslokale. Det var dengang Nyborg Fugleforening, som vi i øvrigt samarbejder rigtig godt med i dag. En ny struktur giver naturligvis altid problemer i en startfase.

Karl Aage glæder sig meget over den store interesse, der er for kanariefuglen i Fåborg området. Samtidig er det meget givende at have en søn, som også er aktiv i kanariesporten. Der er altid mulighed for at give eller få en hjælpende hånd.

Nedennævnte opskrift er Karl Aages måde at blande opmadningsfoderet til sine røde kanarier. Som tidligere nævnt er det Karl Aages erfaring, at man ikke skal tilføre denne blanding andre proteinrige emner.

Tak for nogle hyggelige timer, hvor samtalen også rundede mange andre emner.

Jytte

OPSKRIFT PÅ ÆGGEFODER TIL RØDE KANARIER.

5 ml. (en teske) rød intensiv farvepulver fra Cede, Bogena eller tilsvarende. Det opløses i ca. 75 ml. kogende vand, hvori der tilføres 3 spiseskefulde couscous og det skal trække i et par minutter.

Den røde masse blandes med 250 gram gult eller rødt færdigkøbt ægfoder – King, Cede, Orlux eller tilsvarende.