Dansk Kanarie

- stedet hvor kanarieopdrættere samles

Medlemsmøde lørdag den 16-03-2019 hos Jens Chr. Madsen, Sæby.

 

Der var mødt 15 medlemmer op.

Jens Chr. Madsen byder velkommen. Vi starter med kaffebord. Derefter fortæller Jens Chr. Madsen, at han er Gloster avler og han avler kun til udstilling.

Han startede med avlen først i februar, hvor han fik nogle begyndervanskeligheder med nogle nordiske mider. Efter at have sprøjtet lidt, så går det okay igen.

Derefter overtager formand Jens Ole Nielsen. Han starter med et ønske om, at hver især fortæller om, hvordan det går med ynglesæsonen. Som vi kommer frem til, er det tydeligt, at nogle har haft lidt problemer. Mens andre har haft en fin sæson indtil nu.

Jens Ole fortsætter med at fortælle om, at der er kommet forslag om en kanarie dag i Lunden ved Silkeborg den 21.09.19. Her har hver region hvert sit indlæg. Region Nord er blevet enige om, at vi gerne vil have noget om klargøring til ynglesæson og fravænning af unger.

Generalforsamling for DKK er den 06.04.19 i Lunden, hvor at vores forslag er, at hjemmesiden ikke er opdateret. Der mangler ligeledes, at vores møder ligges ind på hjemmesiden. Der er også et forslag om, at vores medlemsblad bliver sendt på E-mail, da det er væsentligt billigere for foreningen. Besparelserne kan så blive anvendt til andre ting.

Steen Hansen foreslår, at der bliver afholdt et samlet DM i kanarier på Fyn, som en endags-udstilling. Medlemmerne mener, at det er en god ide´. Der bør nedsættes et udvalg til denne opgave, så alt er klart dagen før udstillingen.

Border- Fife klubben har henvendt sig, for at forhøre, om der er mulighed for, at de kan blive tilknyttet enten til JFKK eller DKK klubben. Ingen konklusion på dette.

Herefter blev der set på fuglene. Vi siger tak for en rigtig hyggelig eftermiddag hos Jens Chr.

© 2015 - Dansk Kanarie - Stedet hvor kanarieopdrættere samles.


Webmasters Palle Tlf: 2862 0960 - Mail: palle@jfkk.dk - Steen Tlf: 4084 5285 - Mail: sdickov@mail.dk