Mider i fuglenes omgivelser.

Ved Lasse Halberg.

Mider kan stort set opdeles i tre - fire hovedgrupper: Snyltende-, rov-, græssende- og nedbrydende mider.
Blodmiden hører til den første gruppe og fjermiderne til de to sidste. Men der findes flere andre midearter som stortrives i fugtigt bundmateriale af organisk oprindelse, såsom savsmuld, høvlspåner, træflis eller papir. Nogle græsser på de skimmelsvampe der gro på materialet og andre nedbryder materialet direkte. Samtidig udgør foderrester, frøskaller og fuglemøg også grobund for skimmelsvampe og er god ernæring for nogle midearter.
  En rede der lige er forladt af ungerne og som vendes på hovedet og rystes over et sort / mørkt stykke papir, afslører et væld af affald fra ungernes fjersætning og andre spændende ting, som må være et paradis af mad for mider. Rovmiderne gør også deres indtog, for der er jo nok af mad til dem nu, og med den hurtige omsætning i midebestanden vil der være myriader af rester fra hudskifter og døde mider, der spredes i luften af fuglenes vingeslag. Dette kan være årsag til irritation af øjne og næseslimhinder hos både fuglene og fugleholderen, og i værste fald kan det føre til en allergi som kan ende med astma i slemme tilfælde.
Jeg har hørt om en opdrætter der måtte opgive sin hobby på grund af allergi, og at en tysk opdrætter bærer støvmaske når han går ind til sine fugle. En anden bekendt har måttet flytte fuglene ud af huset fordi konen fik allergiske reaktioner af al det støv fuglene lavede, selvom hun opholdt sig flere rum fra fuglestuen.
  Graham White beskriver at han en varm og fugtig sommer oplevede at han fik åndedrætsbesvær og kløende øjne kort tid efter at han kom ind i fuglestuen, og da han undersøgte savsmuldet i bunden af sine bure, især der hvor det var fugtigt fra fuglebadet, var det nærmest levende af ganske små, støvlignende mider, som stortrivedes på rester af opmadningsfoder og frørester.
  Den mest udbredte mide er melmiden Acarus Siro, som er en ”græsser”, som dog kan gnave af kimen i beskadigede frø, men ikke bryde gennem frøskallen på ubeskadiget frø. Den kan også optræde i mel, gryn og morgenmads produkter der har stået for varmt og fugtigt, og selvfølgelig opmadningsfoder der er opbevaret forkert. Den får fodret til at lugte og smage grimt, giver diarré, og det kan blive så slemt at fuglene nægter at æde fodret.
 

"LAGERMIDER I KORN, FRØ, HALM OG HØ

Fugtigt korn, frø, halm og hø på lager angribes af mikroskopiske svampe. Efter kort tid kommer der lagermider, som lever af at græsse på disse svampe. Deres ringe størrelse og evne til at overleve ugunstige vilkår i et hvilestadium bevirker, at de findes stort set overalt.
Høj fugtighed vil øge svampevæksten, og antallet af mider forøges ligeledes. Midernes store formeringsevne gør, at de hurtigt kan udnytte en gunstig situation. 

Biologi

Lagermiderne er ganske små, hvidlige dyr - kun 0,1-0,6 mm lange. De ses bedst i mikroskop, men når der er rigtigt mange, kan de ses med det blotte øje (levende støv). Det er de samme arter af mider, der lever i både korn, frø, halm og hø. De danner samfund, som stort set kun består af seks forskellige arter af mider. Tre af disse, slægterne Lepidoglyphus, Acarus og Tyrophagus, græsser direkte på svampevæksten eller gnaver af kimen. Mider af slægterne Tydeus og Cheyletus er rovmider, der lever af de tre førstnævnte arter. Mider af slægten Tarsonemus optræder også, men deres rolle kendes ikke fuldt ud.
Flere af midearterne kan formere sig ved temperaturer helt ned til 2 °C. Fugtigheden er mere begrænsende for deres overlevelse: de behøver minimum 65 % relativ luftfugtighed for at formere sig. Under gunstige forhold (temperaturer på 25 °C og relativt høj luftfugtighed) er visse arter i stand til at forøge deres antal syv gange på en uge.

Skade

Midernes tilstedeværelse kan påvirke kornets kvalitet. Forekomst af mange mider får kornet til at lugte stikkende eller råddent, og nogle af arterne kan gnave kimen i kernerne. Derudover kan de nedsætte foderværdien og forårsage diarré hos husdyr.
  Ved håndtering af korn, halm og hø, der er angrebet af mider, hvirvles miderne op i luften og kommer i kontakt med øjne, næse og lunger. Nogle mennesker udvikler arbejdsmiljøbetingede allergiske reaktioner, f.eks. rindende øjne og næse eller astma-anfald. Mennesker med generende lagermideallergi bør undgå at komme i kontakt med korn, halm, hø og foderstoffer eller også bruge åndedrætsværn. Nyere undersøgelser tyder på, at forekomst af lagermider i kornbaserede fødevarer også kan være medvirkende til udvikling af allergiske reaktioner i befolkningen generelt.

Påvisning af lagermider

Sigt en håndfuld korn, halm eller hø i en almindelig køkkensigte og undersøg det støv, der falder igennem, med en lup. Miderne ses lettest på mørk baggrund. Der findes mere præcise påvisningsmetoder til laboratoriebrug."

    Det bedste ville være om vi kunne undgå at få miderne ind i vores fuglehold, men de findes helt sikkert i det frø vi køber, måske i lånte materialer fra en anden fugleholder, eller hjembringes når vi henter fuglene hjem fra en udstilling. Her bør vi sætte dem i en ”lille” karantæne, og observere dem for at se om de er helt på toppen og kontrollere dem for mider.
Nyindkøbte fugle bør helt sikkert i en 3 ugers karantæne, helst i et andet rum hvor de observeres og måske sættes i behandling med Ivermectin og måske også antibiotika for at undgå fremmede bakteriestammer, som kan give vores egne fugle mavepine, lige som den vi selv kan risikere hvis vi drikker af det lokale vand eller spiser ikke vasket frugt, når vi er i udlandet.
Vilde fugle der besøger vores udendørs voliere er en smitte risiko, og bygger de rede i nærheden under tagudhæng og lignende er det næsten 100 % sikkert at blodmiderne angriber vores fugle.
Mider er meget små og deres æg er selvfølgelig endnu mindre og kan derfor føres langt med vinden. En mejetærsker sender jo en sky af støv op i luften, og denne indeholder myriader af mider og deres æg, som kan trænge ind overalt hvor der er den mindste sprække.

Hvordan undgår vi så miderne?

Undgå dem kan vi ikke, men ved at følge ovenstående forholdsregler og sørge for et tørt miljø og ikke købe for gammelt frø, vaske og evt. sprøjte brugte pinde og bure inden de tages i brug igen, skifte bundmateriale tit, og tage kampen op, måske med kemiske midler, lige så snart vi observere et angreb på vores fugle eller i vores foder, kan vi holde antallet af mider nede på et niveau hvor vi ikke mærker noget til dem.

Insektlak eller insektpudder.

Pyrethroider er enormt effektive til bekæmpelse af insekter og mider, men da en del af dem ender i miljøet og især skader vandløb og søer, er de fleste af dem forbudt i Danmark. Underligt nok kan *Ardap og lignende midler frit købes i Tyskland, Holland og Belgien.

Jeg har selv fulgt et råd om at holde rederne fri for utøj ved at tage det øverste af redematerialet ud af reden når det første æg er lagt, og så drysse lidt ”Maladan" insektpudder på redeindlægget. Når redematerialet lægges tilbage er hunnen og de kommende unger så meget på afstand af giften at de ikke kommer til skade, men alt der gemmer sig i det får hvad de fortjener – DØDEN!!

* Ardap:
 Permethrin   cypermethrin   Pyrethroider
 
Ardap indeholder: 0,8% Permethrin og 0,08%Cypermethrin