Luftsækmiden.
Jeg har haft kanarier siden 1992, men i de otte første "kun for sjov". Her oplevede jeg at tre af mine fugle havde åndenød, og den antibiotika dyrlægen foreskrev virkede ikke. I november 2000 anskaffede jeg de første Racekanarier til avl, og meldte mig ind i JFKK. En af mine hunner lå på reden med halen vippende op og ned, og om aftenen når der blev stille hos fuglene kunne jeg tydeligt høre en pibende lyd når hun trak vejret. De unger hun opmadede havde også tegn på tung vejrtrækning og vippende hale, og de ”hostede” en del. Derfor begyndte jeg at gennemsøge Internettet (verdens største bibliotek) for oplysninger om fuglesygdomme. Der findes ikke ret meget på Dansk. Italiensk, Fransk og Hollandsk er ikke lige mig. Tysk faglitteratur kan af krypteres med noget besvær, derfor blev det engelsksprogede sider der endelig gav mig løsningen på problemet, selv om det krævede en del brug af en ordbog.
Jeg vil give et referat af hvad jeg har fundet på Internettet og en E-mail korrespondance jeg har ført med dyrlæge Anette Staun fra Bella dyreklinik.
På www.exoticpetvet.net/avian/mites.html, er der en vældig god gennemgang af mider, som både udvendige og indvendige parasitter. Bekæmpelse af disse mider vil gøre at vore fugle trives bedre, giver flere unger og får kønnere fjerdragt. Og det er vel en af vejene mod bedre udstillings resultater.
Den parasit, som jeg er overbevist om at mine fugle var angrebet af, er luftsækmiden (Sternastoma Tracheacolum). Den burde nok hedde luftvejsmiden, da den frit og frejdigt ”svømmer” rundt i det slimlag der dækker hele luftvejs systemet, og jævnligt tager sig en tår blod. Miden er ret udbredt hos Goulds Amadiner, kanarier og andre finkefugle. Der er også set tilfælde hos andre burfugle der holdes i samme bur, som disse. Smitten sker især når fuglene mader hinanden eller drikker forurenet vand. Hvis de gnidder sig mod en gren hvor en ”hostende” fugl lige har afsat noget slim, eller samler et frø op, som den syge fugl taber. Fuglene kan sagtens være smittet uden at vise tegn på det. Det er først når antallet af mider bliver stort, at det kan ses og høres.
Der for lyder reglen: ”Har en fugl det, har de det alle!!”!
Obduktioner foretaget på Scottish Veterinary Laboratory, Edinburgh viser, at et stort antal af kanariefugle havde luftsækmider.
Denne mide er ret speciel, idet den ikke lægger æg, men opbevarer æggene inde i kroppen til de klækker. Derefter ”fødes” de små nymfer, som straks går i gang med at vokse, skifte hud og blive voksne individer som formerer sig. Hele dette forløb tager fra 14 til 21 dage, ifølge Frank Scandaglia, DVM, som er praktiserende dyrlæge i New York, og har været interesseret i fugle det meste af sit liv. Mine oplysninger stammer fra en artikel, som oprindeligt blev udgivet i ”Finch & Canary World magazine”.
Det er derfor vigtigt at behandlingen strækker sig over så lang tid at de sidste evt. overlevende æg, bliver taget i opløbet når de klækker, for ellers er det jo kun en stakket frist før hele ”Cirkusset” begynder forfra.
Midlet som anbefales mod denne og alle andre blodsugende parasitter (også nogle indvoldsorm), er Ivormec som her i landet markedsføres under navnet ”Ivermectin” eller "Ecomectin".
Kuren, som jeg selv har haft gode erfaringer med, består i at komme en dråbe af opløsningen direkte på fuglens bare skind, og gnide lidt med en finger for at fordele væsken. Dette gøres i alt 3 gange med 10 dages mellemrum. Der er lidt uenighed om hvor længe gift virkningen holder, men det anbefales at der skal gå 1 måned fra sidste behandling, før fuglene sættes til at yngle. Ellers er der risiko for at kimen i æggene bliver dræbt.
Sidste år kom jeg først i gang med behandlingen efter det andet kuld unger var taget fra, 28 dage gamle. De fik kuren inden de blev sat ud i flyve volieren, og det klarede de fint. I år har jeg skiftet til Fife Fancy, så jeg har været ude og købe 17 nye fugle, som kom i karantæne og over halvdelen af disse havde symptomer på luftvejs problemer.
Midlet er ikke anerkendt til småfugle her i landet, men dyrlægen kan lave en blanding af 1 ml. Ivormec og 10 ml. propylenglucol eller en Pour-on opløsning på 5 mg. / ml. metahnol. I Holland er det håndkøbs medicin og Bogena sælger en flaske med 10 ml. Anti-lucht-pijpmijt (Anti Windpipe mite) for små 50 kroner.
Jeg har erfaret at midlet har en begrænset holdbarhed, så der skal købes nyt hvert år.
Det andet middel som kun kan bruges mod udvendige parasitter er Frontline Vet. 2.5 g. Det fås i håndkøb og er beregnet til hunde, katte og lignende, men kan uden risiko for forgiftning bruges til fugle. Linda Hogan (USA) har gjort erfaring med, at selv få dage gamle unger ikke tager skade, men midlet er også meget mindre giftigt end Ivormec. Frontline skal også dryppes direkte på bar hud, hvorefter det fordeler sig i det olieholdige lag som dækker hele kroppen, samt hår og fjer. Det dræber de parasitter der kommer i berøring med det, også ”fjerlus” som i virkeligheden er en mide der lever af horn, og derfor gnaver i fjerene. Virkningen skulle holde i op til et par måneder.
Anette Staun skrev til mig, at ingen af de her nævnte midler måtte kommes direkte i munden, da hun har oplevet at nogle få dage gamle katte killinger, og nogle høns døde efter at midlerne var forkert anvendt.
Begge ovenstående midler kan også med held anvendes til bekæmpelse af kalkben, som skyldes en mide (Knemidokoptes) og er en hudparasit, som ofte ses hos pryd- og stuefugle, specielt undulater (både ben og vokshud) og kanariefugle. Hvis det kalklignende lag opblødes med mildt sæbevand eller spiseolie, kan det fjernes dagen efter. Olien vil besværliggøre midens åndedræt og hvis enten Ivermectin eller Frontline smøres godt og grundigt på de angrebne steder er denne plage aflivet.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående er du velkommen til at kontakte mig.
Venlig hilsen.
Lasse Halberg. Tlf. 6618 9434 / 218209434.
E-mail:
Mycoplasmose.
Det drejer sig om sygdommen ”Den sort plet” (mycoplasmose), der er ret udbredt blandt duer, høns og tillige rotter og mus. Da det er ret svært at stille en diagnose, handler det om at lave en forebyggende behandling. Den skal finde sted 4 uger før ynglesæsonen begynder, altså kort før æggestokkene bliver aktive. Sygdommen kan overføres fra moderen direkte ind i de æg der er ved at blive dannet. Er ungen angrebet viser det sig ved at de ca. en uge gamle unger, på højreside af bugen har en sort plet på størrelse med et knappenåls hoved eller større. Ungerne trives tilsyneladende godt og spiser ivrigt den ene dag, for den næste at være døde og godt på vej til at gå i forrådnelse, hvilket tydeligt kan lugtes. Midlet, der efter Italienske erfaringer kan bruges, er Tylosin. Her i landet er det receptpligtigt og forhandles under navnet Tylan. Der skal bruges 2 g. til 1 l. drikkevand, og kuren skal strække sig over 3 dage, og efter 8 dages pause gentages behandlingen.
Har man mistanke om at fuglene er angrebet, og der er kommet unger i rederne, kan der gives 1 g. pr. liter vand, til de opmadende fugle. Dette kan selv nyklækkede unger tåle.
