Toppede – racer.

Toppen er egentlig det eneste tydelige fænomen der er opstået gennem en mutation ved figurkanarierne.

Alle andre former for afvigelser ved figurkanarierne er sandsynligvis et resultat af selektion. Muligvis er det i nogle tilfælde en mutation der har dannet grundlaget for en races opståen. Men det fremgår ikke tydeligt på racen, dermed kan det ikke længere afgøres med sikkerhed.

I de fleste tilfælde vil det derimod være selektering, ofte ubevidst, der har medført fremkomsten af en ny figurkanarie race

I naturen findes flere fuglearter der er udstyret med en top af en eller anden form. Men da der på den oprindelige vilde kanarie ikke findes nogen form for top, må faktoren for top på kanarier være en ægte synlig mutation.

Specielt i England har opdræt af toppede kanarier altid været en vigtig del af opdrættet. Man er ret sikker på at Lancashire er den ældste form for toppede kanarier. Denne fugl blev tidligere omtalt som Manchester, og må betragtes som stamfaderen til alle toppede figurkanarier. Sandsynligvis har denne Manchester ikke haft meget tilfældes med de fugle vi nu betegner som Lancashire. På gamle tegninger er der vist en fugl med en vældig top. Den kunne man betragte som en mellemform mellem Lancashire og Norwich, men mellem den gamle og de nuværende toppede fugle er der en meget stor forskel.

Med de toppede kanarier arbejder vi altid med to forskellige typer, nemlig den toppede og den glathovedet form. Det er almindeligt anerkendt, at man i avlen ikke må parre to toppede indebyrdes. Det frarådes på grund af de uheldige bivirkninger i denne sammensætning, i første række letalfaktoren, hvor man teoretisk regner med at der vil fremkomme 25 % dødfødte unger. I praksis er det dog ikke noget

opdrætteren bemærker, han vil blot registrere det som en unge der er død i ægget. En helt anden grund til ikke at sammensætte parrene med to toppede fugle, er at de unger der falder ud af denne sammensætning, ofte er af en meget dårlig kvalitet. Misdannede, spaltede, ufuldstændige og forkert placerede toppe kan være resultatet af denne parring.

Af den grund, vil det altid være nødvendigt med en glathovedet partner til den toppede fugl. Denne glathovedet fugl skal altid være tilpasset således, at den har en god hovedform der kan danne basis for toppen. Issen på den glathovedet partener, skal være bred nok til at sikre en god runding på toppen. Da de fleste toppede fugle også skal have en smukt hvælvet top, skal den glathovedet også have en høj afrundet isse for at give en god basis for toppen.

Indenfor de toppede racer er de glathovede fugle egentlig et fuldstændigt underordnet produkt, men er nu engang en uundgåelig følge af den toppede faktor. I praksis er det imidlertid ofte således, at indenfor nogle racer er de glathovedet de mest almindelige. På udstillingerne ser man normalt dobbelt så mange glathovedet fugle som fugle med top.

Også inden for de toppede racer kan der fremkomme problemer med lumps, specielt ved Crested - Crestbred, der af natur har de meget lange og brede fjer kan det let opstå. Det kan man prøve at undgå ved aldrig at avle med fugle der har eller viser tendens til lumps. Udstilles fugle der har lumps vil det medfører diskvalifikation.

De toppede racer er, bortset fra Tysk toppet, af Engelsk oprindelse, som normalen er for de Engelske racer er det rolige og tillidsfulde fugle. Det betyder så, at det er forholdsvis lettere at lære fuglene en god udstillingsholdning, de behøver nødvendigvis ikke så megen burtræning som de sky og nervøse racer.

Lancashire.

Den hesteskoformede top adskiller den fra de andre toppede racer,

Lancashire er en af de ældre kanarieracer. Hvordan og hvornår den er opstået kan ikke siges med bestemthed, men den har spillet en stor rolle ved udviklingen af racer som Crested og Yorkshire. Racen der flere gange balancerede på randen af udryddelse forsvandt helt efter anden verdenskrigen. De Lancashire vi nu kender, er rekonstrueret med hjælp fra de racer den selv var med til at frembringe i sin tid.

Lancashire er den største Engelske figurkanarie, den kan faktisk ikke blive for stor. Kravet til størrelsen er 22 - 23 cm, de fleste af de nuværende fugle mangler noget i at opnå denne størrelsen, men det er selvfølgelig et punkt opdrætterne skal stræber efter at opnå.

Det er en statelig og meget opret fugl der ved første øjekast har meget tilfældes med Yorkshire. Men ved nærmere betragtning er der dog adskillige forskelle. F. eks nakken-halsen på Lancashire skal være lang og tyk, modsat nak-halsen på Yorkshire.

Toppen,der er racens helt specielle og forenemme kendetegn, skal være hestesko formet. Toppen skal begynde bag ved en linie mellem øjnene, derfra skal den danne en trekvart cirkel hen over forhovedet. Den skal udstråle fra et lille midtpunkt og med en let hvælvning nå ned så den dækker halvdelen af øjnene. På bagsiden af hovedet, skal befjeringen gå så glat som muligt over i den resterende kropsbefjering, således at der opstår et indtryk af at toppen kun fremkommer på forhovedet.

Til forskel fra de fleste andre racer, må fuglene ikke være brogede, bortset fra topen der må være ensfarvet, mørk eller lysegrå, kroppens farve skal være gul eller hvid.

Den glathovedet Lancashire adskiller sig kun på hovedet der skal være bred og noget langstrakt, øjenbrynene skal være lange og tydelige og falde godt ned over øjnene.

Denne store race er bestemt ikke en type man skal begynde med, før man har opnået nogen kendskab til pasning og pleje af kanarier. Som de andre store racer, kan den være ret vanskelig at få i den rette ynglekondition. De er heller ikke så stabile som opmader af ungerne, hvorfor man ofte må bruge andre racer til at opmade ungerne. Men heldigvis er der opdrættere der mestrer kunsten at få unger af dem.

Crested-Crestbred.

Toppen kan aldrig blive for stor på Crested kanarien. Begyndelsen til denne race var den toppede Norwich. Men efter 1870 hvor de fleste opdrættere af Norwich begyndte at lægge mest vægt på formen, var der nogle opdrættere af de toppede fugle der besluttede at de ville forsøge at vende udviklingen.

De ville gennem krydsning med andre racer prøve at udvikle og forbedre toppen. I de følgende år lavede de bl. andet krydsninger med Lancashire. Det resulterede i en smukkere og større top, men med den ændrede kropsform kunne man ikke længere omtale den som en Norwich. Derfor blev den herefter betragtet som en selvstændig race. Crested = Toppet. Crestbred = Uden Top.

Ved denne toppede race vil det primære punkt være toppen/hovedet. På Crested kan man ikke få toppen for stor, den skal være så stor som overhovedet muligt, den skal være godt hvælvet, helt rund og udstråle fra et centralt placeret midtpunkt. En Crested uden en stor top vil virke forkert og giver ikke den rette helhed og balance.

Crestbred skal have et meget bredt, let rundet hoved med tydelige øjenbryn. Med let rundet menes at det ikke skal være så rund og hvælvet som hos Norwich, der skal være en tydelig forskel så man ser et mere langstrakt hovedet på Crestbred.

Kropsformen adskiller sig også fra Norwich den er betydelig længere og virker slankere på grund af længden. Men dermed skal ikke forståes at fuglen skal være slank, den skal derimod have en god brede og fylde på kroppen med en god runding ned over brystet.

Befjeringen, der skal være meget lang for at kunne give den store top, vil ofte virke lidt løs og ujævn. Det er der taget højde for i standarden der tillader en lidt løs fjerdragt. Men ulempen er at fuglene meget let får "Lumps" fjersyster, det kan medføre at fuglen bliver udelukket fra bedømmelse på udstillinger. Hanefjer - lange fjer der hænger ned på siden af halen - er et kendetegn ved denne race.

Denne Engelske race der henregnes til de toppede racer, er normalt ikke en fugl man bør arbejde med uden nogen kendskab til pasning og pleje af kanarier.

Den er ret kostbar i indkøb og kræver en anderledes fodring, den er ikke så nemt at få i ynglekondition som de mindre racer, den er ikke helt stabil som opmader af ungerne, derfor bruges ofte andre racer til at opmade ungerne.

Gloster Corona og Gloster Consort.

Gloster kanarien er en af de små Engelske figurkanarier.

I 1925 blev de to første små toppede fugle udstillet af Mrs. Rogerson fra Cheltenham. Senere fik fuglene navnet Gloster, efter det område hvor hun kom fra.

Det er sandsynligt at racen opstod fra en krydsning mellem Border og en toppet sangkanarie.

Omkring 1931 blev den første stan-dardbeskrivning opsat for racen.

På grund af den rolige og tillidsfulde optræden samt gode egenskaber som avisfugl, blev den meget hurtig en populær race der har tilhængere over hele verden.

l Danmark er det for nuværende den mest udbredte figurkanarier med fugle af god kvalitet.

Selvom denne fugl er opstået af større racer, blev kravet i England dog at der skal være tendens til miniatureform. I den Engelske standard er der ikke fastsat nogen størrelse, der siges "så lille som mulig". Men i almindelighed siger man i den Engelske specialklub at størrelsen som ideal skal være 4,5 inch ( 11,5 centimeter ).

Selvom det sjældent er tilfældet skal man dog være meget opmærksom på størrelsen, for en stor fugl vil ikke helt opnå den kompakte sammentrykte kropsform som vi kræver i standarden.

Ved de toppede "Corona" fugle, skal der ud over kravet til kropsformen også lægges meget vægt på toppens form. Denne skal være smukt hvælvet fra et lille midtpunkt der ligger midt på issen, den skal være helt rund uden strittende fjer eller spalter. Ofte er der et problem i nakken hvor toppen ikke ligger glat ind til nakkefjerene, eller der mangler ligefrem fjer i toppen så den kun danner en hesteskoform. En flad top er en fejl ved mange fugle, den ligger helt glat på hovedet og stritter ud over næbet. Et stort kraftig næb er også en fejl der ødelægger helheden på hovedet.

For at danne en god top og en bred krop, er det nødvendig med en ret lang befjering. Men denne befjering skal dog ligge glat ind til kroppen, der må ikke fremkomme løs og ujævn befjering på flanker eller ryg, det er en befjeringsfejl der bliver straffet på udstillingsfuglen. På grund af den lange befjering, er det en race hvor der er stor risiko for Lumps. Denne risiko kan man modvirke ved at bruge intensive fugle i avlen. Det er normalt brugt at parre rimet på rimet for at holde den kompakte brede form, men i de senere år, er der blevet fremavlet intensive fugle der kommer tæt på de rimede i form. Disse fugle er meget værdifulde i avlen, da man ud over den kortere fjerdragt også får en meget bedre farve og udstråling på fuglen.

Tysk Toppet.

De Tysk Toppede kanarier er på mange måder mere en farvekanarie end en figurkanarie.

Farvekanarier med top har været kendt langt tilbage i tiden, så navnet hentyder ikke til oprindelsen på racen, men er kun en antydning af at det var i Tyskland den først blev anerkendt som en figurkanarie race.

Helt tilbage i 1925 blev der udstillet toppede farvekanarier på "Europas største farveudstilling" i Tilburg, en af de første helt store internationale fugleudstillinger.

Men det var først i 1963, at det Tyske forbund opsatte en standard for racen der senere blev godkendt af C.O.M.

Da den Tysk toppet hovedsaglig er en almindelig farvekanarie, vil standarden for farvekanarier, med en tilpasning for racen, også være gældende for denne. Således må der ikke være nogen form for brogethed tilstede i kropsbefjeringen. Ved næsten alle andre figurkanarier er farven ikke et punkt men bedømmer særskilt, men ved denne race bedømmes farven efter helt de samme regler som farvekanarierne.

Den Tysk toppet, er hvad kropsformen angår at sammenligne med en kraftig farvekanarie, samt en størrelsen på 14 cm som ved disse.

Figurkanariedelen på denne fugl, toppen, er oftest ikke så velformet som vi kender fra Gloster kanarien. Toppen skal være aflang mandelformet, midtpunktet så lille som muligt. En meget almindelig fejl er at midtpunktet (centrum) er aflang stribeformet. Toppen skal være så glat som mulig og dække hele oversiden af hovedet. Ved de bedste fugle kan toppen også ligge godt til i nakken, men hvis befjeringen ikke ligger helt glat er det ikke en fejl man straffer på udstillinger. For ved denne race er det tilladt med en bar plet i nakken, men den skal være så lille som mulig.

Som normalt ved de toppede racer, anbefales det også her, at man sammensætter parrene med en toppet og en glathovedet fugl. Nu er de glathovedet Tysk toppet egentlig af udseende en almindelig farvekanarie, men ser man godt efter kan disse fugle have et hoved der har mere brede. Men denne forskel er ofte så lille, at man vanskeligt kan tale om en glathovedet form af Tysk-toppet .de vil oftest blot bl i ve~ betragtet som, en almindelig farvekanarie.

Denne race er mest udbredt i Tyskland, men også i Danmark har vi opdrættere der avler og udstiller Tysk toppet kanarier. Racen er som farvekanarierne ret ynglevillig og passer normalt ungerne godt.

Rheinlænder.

Fra 1980 til 1985 var årene hvor udviklingen af denne race fandt sted i Tyskland. I 1986 blev de første Rheinlænder udstillet i Tyskland.

Ideen for opdrætterne bag udviklingen af denne race, var at fremavle en miniatureform af Lancashire. Det første navn racen blev kendt under var Eurasier, det fremkom ud fra de racer der dannede grundlag for arbejdet med denne mini fugl. Racerne der indgik var Gloster og Japan Hoso, deraf navnet (Europa = Gloster, Asien = Japan Hoso ). Senere ændrede man så navnet til Rheinlænder.

Det vigtigste ved denne mini race er størrelsen der maximalt må være 12 cm. Kroppen skal være slank og sirligt med let rundet bryst og ryg.

Toppen skal være hesteskoformet, hvilket vil sige at den bag på hovedet skal forløbe jævnt over i nakkens befjering. Foran skal toppen hænge ned over næb og øjne. Det skal tilstræbes at toppens farve følger den øvrige farve på kroppen.

Som ved alle de øvrige toppede racer finder vi også her fugle med og uden top. Ved fuglene uden top skal hovedet være let affladiget med tydelige øjenbryn.

Holdningen er opret, let bøjet. Befjeringen skal være glat og ligge tæt ind til kroppen. Halen smal med en let V-form. Benene skal stå i forhold til kroppen med synlige lår.

Avlsmæssigt vil den være lettere at have med at gøre end sit forbillede Lancashiren. Den er en meget mindre fugl og vil stadig have mange af de arvelige gener fra Gloster Fancy og Japan Hoso, begge racer der er kendt som villige avlsfugle der er gode til at opmade ungerne.

l Tyskland findes der nu flere opdrættere der arbejder seriøst med racen, på de større Tyske udstillinger kan man nu se den udstillet i et rimligt antal.

Stafford.

Stafford kanarien er en ret ny race der fremkom i England op gennem firserne.

De Engelske opdrættere fremavlede den som et modtræk mod den Tysk toppede kanarie som de mener er en dårlig fugl med flad og åben top.

Stafford kanarien har også meget tilfældes med farvekanarierne. Men der er et helt specielt krav til racen, den må kun opdrættes med rød bundfarve ( Rød, Rødelfenben, mosaik, i lipokrom og melanin ).

Farven vil blive bedømt efter samme regler som er gældende for farvekanarierne med samme bundfarve.

Toppen skal være rund og hvælvet og nå ned til lige over øjnene (Glostertop). Modparten uden top er ikke en udstillingsfugl.

Størrelsen skal være lidt mindre end farveka-narien ( 13 cm ) men med mere fylde på ryg og bryst. Fjerdragten skal være tæt og blød og ligge godt ind til kroppen, det både på de intensive og rimede fugle. Halen kort og tæt, vingerne tæt samlet, holdningen skal være på 45 grader.

Avlsmæssigt vil den ikke være mellem de vanskelige, da den har avlsmæssige gener både fra farvekanarierne og Glosterne, de regnes normalt for at være mellem de bedste opmadere inden for kanarieavlen.

Da den kun må udstilles med rød bundfarve og da den vil blive bedømt på samme måde som farvekanarierne, kræves der at den farvefodres på akkurat samme måde.

For at få det rigtige resultat ud af farvefodringen skal der nogen erfaring til. Hver dag skal fuglene have en meget nøje afmålt mængde frisk farvestimulerende tilskud i deres foder/vand, for at de kan opnå den rigtige dybe røde gennem-farvning af hele fjerdragten. England er det eneste land som godkender de mørk melanin i fjerdragten på Stafford kanarien.

De første fugle i denne race opstod ud fra en krydsning mellem små Norwich kanarier og Harzer sangkanarier med top.

Columbus Fancy.
Columbus Fancy er en Amerikansk kanarierace. Omkring 1933 fremkom de første beretninger omkring udviklingen af denne figurkanarie. I 1955 kunne man i den Amerikanske "Encyclopedia for kanarier og parakitter" se den første standard for Columbus Fancy.

Selv om den nu har været på banen i mange år er den selv i sit hjemland en ret sjælden race, kun på de største udstillinger kan man være heldig at se nogle få eksemplarer udstillet.

Columbus Fancy er en toppet kanarie der fremviser en form som en lille Norwich.

Kroppen skal være kort og fyldig med en bred fyldig ryg. Halsen kort, tyk og fyldig, kort næb.

Hovedet rundt og fyldigt. Toppen på denne fugl kan sammenlignes med toppen på en Gloster Corona. Den skal være godt hvælvet og have en længde så den når ned til næbbet og går lige hen over øjnene. Det er vigtigt at den ligger godt til i nakken uden hvirvler eller horn "fasanører".

Farven skal være ren og jævn. Den mest eftertragtede fugl blandt opdrætterne er den der fremviser en gul fedtstoffarve på kroppen med mørk melaninfarve på top, vinge og halefjer.

Ret kraftige ben der er placeret forholdsvis langt tilbage. Størrelsen skal være omkring 14 - 15 cm med god harmoni på kroppen. Vinger og hale korte og tæt samlet, kort silkeagtig fjerdragt der skal ligger tæt ind til kroppen.

Hvordan den er som avlsfugl har jeg ingen oplysninger om. Men da den har arvelige gener både fra Norwich og Harzer kanarierne og det ikke er så stor og kraftig en type som Norwich kanarien, vil jeg tro at den er lidt lettere at arbejde med end de andre store racer.

Det første og største problem, hvis man skulle få lyst til at arbejde med denne race, er at fremskaffe nogle racerene fugle.

Ronald Hvam.