Ynglelyst ved fuglene-
afhænger af flere faktorer.

I maj lægger alle fugle æg, dette gamle ordsprog er nu om dage ikke helt dækkende for vore kanarie fugle. Men i tiden efter anden verdenskrig, hvor der var en stor udvikling og udbredelse inden for fugleholdet, var det næsten ikke muligt at begynde med avlen før i slutningen af marts, når solens stråler endelig begyndte at opvarme og lyse ind i de mørke og kold ynglerum. 

Men den tekniske udvikling fik også indpas i ynglerummet så man fik mulighed for opvarmning og styring af lyset således at man kunne begynde tidligere med opdrættet. Det betyder da også at i maj kan mange opdrættere afslutte yngleperioden. For det meste er det også ensbetydende med at de er startet meget tidligt, hvilket vil sige i begyndelsen af januar. 
Opdrættere der efter fuglene har haft de to første hold æg, ikke helt har opnået det ønskede antal unger kan ofte med held lade fuglene lægge nok et hold æg. Men når man ikke har fået det ønskede antal unger i de to første runder skyldes det tit opdrætterens utålmodighed eller uvidenhed. Fuglene var ved yngleperiodens start i januar ikke i den rigtige ynglekondition. Starter man en ynglesæson uden at fuglene er i optimal ynglekondition vil det oftest resulterer i at hele yngleperioden mislykkes mere eller mindre. 

De fleste opdrættere vil gerne at hunnerne i løbet af den første uge i yngleburet bygger rede, det lykkes imidlertid ikke altid med alle par fordi nogle hunner endnu ikke er yngleklar. Så prøver man måske at stimulere hunnen ved at sætte en han ind, det lykkedes da også i nogle tilfælde, men oftest vil der opstå slagsmål mellem fuglene, det kan blive så voldsom at får man ikke fjernet hannen øjeblikkeligt, kan en eller begge fugle blive ødelagt for resten af yngleperioden. Hvis fuglene ikke er i optimal ynglekondition skal årsagen oftest søges hos opdrætteren, det er meget sjældent at sunde og raske fugle ikke vil yngle hvis de får den optimale pasning og pleje. Naturligvis kan det hvert år være enkelte hunner der ikke vil yngle, selvom de andre hunner kører fint. 

Hvorfor er fuglene ikke i Ynglekondition ?. 
Grunden til at fuglene ikke er i ynglekondition kan have flere forskellige årsager. 
Vejrsituationen kan spille en rolle. Hvis fuglene hele efteråret har gået i et koldt og fugtig hus eller voliere, kan deres immunforsvar være så svækket, at de mere eller mindre har svært ved at modarbejde de konstante angreb på helbredet, de er udsat for fra bakterier, svampe og skimmel. Fodringen har ikke været afpasset efter forholdene, kulde kræver en frøblanding med meget olieholdige frø, ellers vil fuglene tære meget på fedtreserverne og de bliver magre- svækket og har dermed også mindre modstandskraft mod sygdom. Fodringen skal senest i månederne op til yngleperioden sammensættes så fuglenes behov for vitaminer, mineraler og aminosyrer er dækket ind. 
Senest to måneder før yngleperiodens start skal man begynde at stimulere fuglenes ynglelyst med kunstlys. Lysstyrken eller lyslængden har ikke været optimal. Der har været for meget lys i hvileperioden, her må der max være 6 - 7 timers lys og det er meget vigtigt at det ikke er med mere end et svagt lys (7 - 10 watt). Lyset har ikke været konstant i opbygningsfasen, hvis man f.eks. slukker lyset først på dagen for at spare lidt og så tænder igen sidst på dagen, vil det give problemer da der er forskel på lystyrken, fuglene kan risikere at gå i småfældning. 
Ynglerummet skal have så meget opvarmning, at fugt ikke er et problem for fuglene eller foderet. Fuglene skal være gamle nok hvilket specielt er vigtig for hunnerne (mindst 9 måneder gamle). Det er nogle af de almindelige årsager til at resultatet ofte ikke lever op til forventningerne.

Hvad gør jeg så ?. 
Stopper ynglesæsonen for det år. Det vil oftest være det klogeste, for er det først gået skævt går det hele skævt, og det eneste man får ud af alt bøvlet er at fuglene lægger en masse æg, ungerne der klækker dør og fuglene slides unødvendigt så de får problemer under fældningen og næste års avl. 

Hvordan gør jeg det bedre ?. 
Ved at afhjælpe de ovenfor omtalte problemer. Altså tænke sig om og give fuglene den pasning og pleje de har behov for. 

Hvordan gør jeg ?. 
Jeg vil prøve at opstille en køreplan for hvordan jeg sætter mine fugle op til ynglesæsonen der starter i den første uge af januar. I sommermånederne tilbringer mine fugle tiden i inden og udendørs voliere i et udhus, hvorimod de i yngleperioden flyttes op på et loftværelse. 

Først i september bliver det ofte fugtig og koldt udenfor, hvorfor jeg lukker for fuglenes adgang til de udendørs voliere. Fodringen der i sommermånederne har bestået af en god frøblanding, æggefoder og lidt spiret frø hver dag, optrappes nu på den måde. at andelen af spiret frø øges da der er meget fedende frø i blandingen (raps, negerhirse, hamp), i spireblandingen tilsætter jeg en gang om ugen et vitaminpulver der indeholder alle vitaminer, mineraler og aminosyrer. 

Den første uge i november er så også første uge i klargøring til avlen.
 

Alle avlsfuglene flyttes op i ynglerummet. Hannerne anbringes enkeltvis i yngleburene, hunnerne i små flokke på 10 stykker i flyvebure. Det bedste ville være om hunnerne kunne anbringes i et tilstødende rum da de hurtigere kommer i ynglekondition end hannerne. Det har jeg mulighed for, men ellers kan man prøve med en afskærmning så de ikke får så kraftig lyspåvirkning som hannerne. Lyset tændes med 16 timer fra første dag. I hvileperioden har fuglene overhovedet ikke haft lys. Det vil ofte være her nogle skaber problemer for fuglene, enten ved at have for meget lys ved fuglene eller tænder og slukker for lyset i løbet af dagen. Hannerne skal have 2 måneder med fuld lys for at nå at udvikle kønsorganerne optimalt. Hunnerne er klar efter 1 måned.

Fodringen tilpasses. En kanarie har brug for 3,5 gram foder hver dag. Denne mængde skal indeholde alle nødvendige foderemner. Da ingen frøblanding indeholder alle de nødvendige aminosyrer, er det vigtigt at fuglene spiser så meget som muligt af æggefoderet og spireblandingen. Derfor prøver jeg at sammensætte foderet således at tørt frø kun indgår med 1gram, æggefoder med 2 gram og spireblandingen med de resterende 2 gram. I spireblandingen tilsætter jeg hver dag 10 mål æggefoder, 5 mål proteinpulver, 3mål opblødt Cous-Cous, 2 gulerødder og to gange om ugen 1 mål vitaminpulver samt 2 hårdkogte æg. Når ungerne kommer tilsætter jeg hver dag 2 hårdkogte æg (15 minutter) til spireblandingen, mængden til forældrefuglene optrappes så det passer til antal unger. Nu skulle fuglene gerne være i top kondition så de uden problemer kan gennemføre yngleperioden. 

Nu kan det være svært at ramme de 3,5 gram foder og lidt spild skal der også være plads til. Men forholdet 1-2-2 bør man altid overholde i foderplanen og kan man ramme omkring 4 - 5 gram foder pr fugl vil det svare til 20 - 25% af fuglens kropsvægt. En cylinderformet måleske til kaffe vil med strøget mål indeholde 11 gram frø eller 42 gram æggefoder (det er denne måleske jeg altid benytter). Hvis fuglene har ubegrænset adgang til de forskellige foderemner, vil de ofte udelukkende spise nogle få foretrukne foderemner som f.eks. kanariefrø eller rypsfrø og måske en smule spiretfrø - æggefoder. Det vil medføre at fuglene ikke er i optimal ynglekondition når ynglesæsonen starter.


Hvad sker der så ?. 
Fuglene viser ingen ynglelyst. Alle par starter ikke samtidig. Flere par kommer slet ikke i gang. Mange blanke æg. Mange unger klækker ikke. Ungerne fodres ikke og dør ret hurtigt. Efter første kuld der måske har gået nogenlunde godt, er reserverne opbrugte, så er der ikke overskud til at hunnen giver en komplet madpakke med i ægget, resultat blanke æg eller unger der klækker fodres ikke optimalt, afmagres langsomt for at dø før eller siden. 

Sammenfattet.

  • Så lidt og svagt lys som muligt i hvileperioden. 
  • 2 måneders fuld lys til hannerne i opbygningsfasen. 
  • 1 måned til hunnerne. 
  • Afmålte mængder foder i de to måneder hvor konditionen opbygges. 
  • Alle nødvendige foderstoffer skal være tilstede i foderet. 

Det var så min måde at bygge fuglenes kondition op, men da der findes mange andre måder der virker lige så godt, er det skrevne ment som en hjælp til opdrættere der har uheld med avlen og måske mangler en køreplan. 

Ronald Hvam.

DKK og JFKK

Velkommen til stedet, hvor du kan købe og sælge dine kanarier.

køb og sælg kanarier 

Denne side er oprettet i samarbejde med DKK og JFKK.

Det er gratis at købe og sælge kanarier her på siden.

Du kan altid se, hvad der er til salg, også uden at have en profil.

Hvis du vil sælge dine overskuds kanarier her på siden, skal du oprette en profil.

Det er gratis for medlemmer af DKK og JFKK.

Hvis du endnu ikke er medlem, Kan du oprette et medlemskab til en af foreningerne,

Hvis du ønsker at oprette annoncer på denne side, skal du oprette en brugerkonto (profil)

Hvis du Ikke er medlemmer af DKK og JFKK  koster Dkr. 100,00 for 2 år

Se i menuen, hvordan du gør det.

Når du opretter en profil, skal den godkendes af admin, og du kan indbetale 100,00 kr. til Nordea 1944 konto 4285777955 eller på MobilePay 879354.

Brug gerne kontaktformularen til ris og ros og gode råd til at gøre siden bedre. 😊

Venlig hilsen

Mogens Mosskov 

Mail: jfkk@mosskov.dk eller 30 51 21 44

 

Udstillinger Jylland

 

Se flere oplysninger på 

www.Udstilling.jfkk.dk          

        

 Kataloger 2024

Medlemsbladet

blad eks

link:   EKSEMPEL