Grit.
Det var en stor overraskelse da jeg opdagede at mange amerikanske opdrættere var holdt op med at tilbyde deres kanarier grit, grunden skulle være at fuglene klarede sig lige så godt uden. Men det er biologisk bevist at alle vilde fugle søger efter og æder grit daglig i naturen, dette har de gjort i millioner af år ligesom de instinktivt har bygget reder, knust frø, badet og sunget.
I to århundreder har engelske opdrættere tilbudt deres fugle grit, enten hængende i en klump i tremmerne eller strøet ud i bunden af buret sammen med jord og sand. Her tilbringer fuglene mange timer hver dag med at lede efter de bedste sten og sandkorn. Denne fremgangsmåde benyttes ligeledes af opdrættere i Frankrig, Belgien, Tyskland, Spanien og Italien, og grit har aldrig været genstand for tvivl hverken i England eller i de andre lande efter hvad jeg ved. Vi giver fugle vand fordi de drikker det, vi giver fugle grit fordi de aktivt søger det. Vi giver dem frø på grund af deres næb konstruktion, opførelse og biologiske ophav.
Kanarier og de fleste andre fugle har et fordøjelses organ der hedder en kråse som har den specielle funktion at den knuser/maler frø til en fordøjelig masse, da fugle ikke har tænder til at knuse deres foder. Kråsen nedbryder sammen med grit og mavesyre kosten til videre fordøjelse. Det grit en fugl spiser sætter sig fast på væggene af kråsen og frembringer en overflade besat med små sten som kan knuse frø som en morter/mølle. Stenene bliver hurtigt forvandlet til sand, eller hvis det er kalksten bliver det opsuget af kråsen/ mavesyren, og tilfører derved kalk til knogler og æggeskals fremstilling samt tilfører mineraler og spor elementer. Ikke fordøjelige sten som granit og kvarts passerer gennem fordøjelseskanalen når de bliver små nok.
Hvis en kanarie disekteres vil man finde kråsen besat med småsten af grit, dette er beviseligt og alle der tvivler kan fratage deres fugle grit i et par uger og derefter lukke dem ind i en voliere med grit i bunden. Fuglene vil omgående begynde at søge efter grit i bunden og spise det. Jeg spreder ofte grit i mine bure og ser hvilken fornøjelse mine fugle har ud af at søge efter grit.
Kråsens funktion.
Kråsen er et stort løgformet muskel organ siddende i øverste venstre side af maveregionen. Indersiden har to flade overflader der er dækket med en stærk hornet inderside, med tykke ujævne overflader. Dette er knuse overfladen og de gnider mod hinanden med en langsom roterende bevægelse, drevet af en muskel der er lige så stærk som den muskel der får hjertet til at slå. Kråsens funktion er at reducere de hårdeste frø og kerner til en semi flydende substans og det er ved denne funktion at proteiner optages i fordøjelsen.
Instinktiv opførelse.
Når kanarier instinktivt spiser grit hver dag er det fordi det opfylder en vigtig kropslig funktion, og når den biologiske konstruktion af fugle viser at kråsen og grit arbejder sammen, må det da være bevis nok. Nye metoder opstår konstant og nogle opdrættere har fået den mærkelige ide at fugle ikke behøver grit, de behøver åbenbart heller ikke frø. Er disse moderne metoder bedre end århundrede år gamle afprøvede traditioner ? Det tror jeg ikke, skulle man stole på naturens million år gamle design eller på en moderne påhit. Personligt tror jeg mere på naturens gamle afprøvede metoder.
Kanarier har ingen retslige rettigheder bortset fra at det er forbudt at sulte og pine dem, men jeg mener at det er etisk forkert at afholde et dyr fra dets medfødte instinkt. Det er tydeligt at kanarier er frø ædere og grit ædere og ifølge mit synspunkt skal vi derfor lade dem følge deres instinkt. Så hvis du er en nystartet opdrætter skal du ikke føle der er noget forkert ved at følge de gamle afprøvede traditioner for kanarie opdræt. Giv dine fugle frø, bløde frø, grit, grønt, græs og æggefoder i den sikre overbevisning at du følger en ældgammel tradition, hvis viden er blevet testet, prøvet, forandret, accepteret, forandret igen og igen gennem hundrede af år, af tusindvis af opdrættere. Det er simpelt, det er naturligt og det virker.
Graham White.
