Besøg hos Margit & Mogens Jørgensen.

                                            

Efter en køretur i det smukke snedækkede landskab, nåede vi frem til Margit og Mogens. Efter lidt snak over kaffen og nogle store lækre fastelavnsboller fortalte Mogens løst og fast om sit fugleliv.

                           mogens029.jpg                 mogens2

Mogens er vokset op på Nordfyn, hvor han som stor knægt var meget fascineret af dværghøns og duer. Dengang var det meget almindeligt at have lidt høns, duer, gæs eller ænder. Naturligvis vandt Mogens en del præmier på sine dværghøns og duer – interessen havde han fra sine forældre.

Margit og Mogens blev gift og flyttede efter en tid til den nuværende bolig i Harndrup – ja, der kom også børn i ”reden”.

Datteren fik nogle undulater, som efter et par år var blevet til en større flok. På et tidspunkt blev de solgt til en dyrehandler nær ved Zoologisk Have i Odense.

I 1978 kom de første kanarier til hjemmet. Det var sønnen, som købte nogle ”husmandskanarier”. Margit og Mogens hjalp sønnen med pasning af fuglene. Det endte dog med, at fuglene blev overtaget af ”de gamle”, hvor interessen for kanariefugle var øget væsentligt.

 mogens4              mogens3

                                                                                                                              

I 1982 købte M/M de første hvide og røde kanariefugle bl.a. fra flere Odense opdrættere. Efter en periode blev de hvide og røde kanarier suppleret med sortrøde. I alle årene har M/M holdt fast i disse farver. Samme år (1982) blev et medlemskab af JFKK en realitet.

            

I en lang årrække har M/M hvert år udstillet de bedste af ungerne og har vundet alt inden for kanariesporten i Danmark – det synlige resultat er en masse rosetter, 50 pokaler og mange tillægsgevinster.

Ved i en årrække at arbejde meget målrettet med fugleholdet har M/M opnået en meget høj kvalitet (international topklasse).  En høj kvalitet og mange unger gør, at M/M hvert år har mange gode unger – her og nu var første runde i ynglestuen ved at slutte med et resultat på 110 unger.

Naturligvis kan man kun opnå et sådant rersultat, hvis man arbejder seriøst og har den rigtige balance i fugleholdet – udluftning, mineraler/vitaminer, en god fodringsplan, en fornuftig årsrytme osv.

           mogens6                mogens7

Yngleburene  er i et kælderrum, hvor der er udluftning hele døgnet, hvilket giver en frisk og ren luft i rummet. I yngleburene bruger M/M mest sand, som bliver tørret i sommerperioden og gemt i sække i kælderen til brug i yngleperioden. Sandet skal være tørt – vådt sand vil være grobund for bakterieudvikling m.m.

Alle pumpeglas bliver skiftet hver 4. dag, hvor de lægges i en klorblanding i nogle dage for så at blive rengjort i varmt vand.

            mogens8           mogens12 

For at undgå uheld i fuglestuen i forbindelse med f.eks. mideangreb giver M/M alle fuglene et pust af  Frontline  4 gange om året – på tidspunkter hvor det er naturligt at fange fuglene.

OVENNÆVNTE TILTAG GIVER VELVÆRE I FUGLESTUEN.

M/M giver fuglene lidt æggefoder hver dag hele året rundt. Æggefoderet tilføres ganske få dråber multivitamin og lidt vand (æg og vand i forholdet 5x1).

Få dage efter at tiden med lys i fuglestuen er øget til ca. 16 timer, sætter Mogens fuglene sammen parvis. Kort tid efter er rederne bygget, æggene lagt og snart dukker ungerne frem – det lyder enkelt, men i M/M`s fuglestue er det bare sådan……….Pr. sæson bruges ca. 45 par – første runde er nu afsluttet med 110 unger.

For at styre avlsarbejdet bruger Mogens en kalender og et kladdehæfte. Når ungerne er 25 dage gamle bliver de flyttet til et andet bur og 5 dage efter kommer de ind i et voliere. Ofte hjælper en han ungerne med at blive selvstændige.

      

             mogens11       mogens5

Før årets udstillinger bruger M/M megen tid på klargøring af udstillingsbure og fugle – intet overlades til tilfældigheder – alle fugle skal rengøres osv. Mogens fortæller, at han har nemmere med at gøre en hvid kanarie klar til udstilling end de andre. Vaskeprocessen blødgør fjerene og samtidig bort eliminere de små pigge (hvis fuglen ikke er helt over fældeperioden). De røde lipokromkanarier er vanskelige at gøre klar, idet den røde farve på den enkelte fugl ofte fremtræder uens

M/M har som tidligere nævnt vundet rigtig mange præmier. Mogens husker dog bedst den første pokal, som blev vundet for mange år siden.

Mogens fortæller, at det ikke altid er lige nemt at forstå dommernes pointgivning, f.eks. har han oplevet en rød fugl få 88 point på et stort kanarieskue og 92 point 2 uger efter på et andet skue……. Eller en kollektion af sortrøde, som på en udstilling fik 87-87-88-88 og efterfølgende fik 91-91-92-92.  Heldigvis kan Mogens meget nemt selv se sine fugles værdi, men han undrer sig alligevel over de store forskelle i pointgivning.

Mogens er helt på det rene med, at dommerne vægter fuglenes egenskaber/kvaliteter forskelligt, f.eks., siger Mogens, skal en rød fugl ifølge en hollandske dommer være helt rød ud i vingespidserne, hvilket en tysk dommer ikke vægter så højt, MEN ovennævnte pointforskel er stor.

            mogens9           mogens10

I den dejlige have bag huset med udsigt over et fantastisk spændende naturområde med både skov og sø, har M/M et stort voliere – selv her i vinterperioden er der fugle i volieren. Mogens fortæller, at selv de hvide fugle kan lide at være ude i volieren og at de ikke er mere skrøbelige end de andre kanarier.

Det spændende naturområde er et ganske naturligt ynglested for mange fugle, også rovfugle, bl.a. spurvehøgen, som af og til flyver direkte mod volieren, hvilket skaber panik i kanarieflokken.

Efter et par hyggelige timer sammen med Margit og Mogens kørte vi igen ud i det snedækkede landskab.

Jytte