Klargøringsmøde med Region Syd.

Region Syd har gennem flere år haft en mødeaften med klargøring af fugle til udstilling. Efter at der er blevet et rigtigt godt samarbejde mellem Syd og Fyn, var det i år Region Fyns tur til at holde klargøringsmøde, det blev holdt i Korup Sognegård den 3. september. Ca 25 var mødt op, og som der var opfordret til havde de fleste medbragt et par fugle. 

         

Villy havde lovet at give nogle kommentarer til de medbragte fugle, og det gjorde han til alles tilfredshed, men han startede med at pointere hvor vigtigt det er at vi giver fuglene en fair chance på udstillingerne og den består bl.a. i at fuglene er rene og ikke møder op med knækkede fjer, er der knækkede hale eller vingefjer skal de trækkes 8 uger før udstillingen for at de kan nå at vokse ud, en anden ting er at fuglene udstilles i  udstillingsbure der er rene og pæne, det er sådan småting der kan være afgørende om det er en vinderfugl eller den bliver nr. 2 eller 3. da der ikke var flere spørgsmål til Villy fik han et stort og velfortjent bifald.

        

Under kaffen gik snakken livligt over bordene og en rigtig god og lærerig aften sluttede med at regionsformændene Ib og Erling opfordrede alle i begge regioner til at komme med deres fugle så vi kan få så alsidig udstilling i Ørbæk som muligt. Dommere på udstillingen er: GISELA og KURT HEUMANN, fra Tyskland.

Til slut ønskes alle kanarievenner held og lykke på de kommende udstillinger.

 hilsen Region Fyn.

”lille” Erling