Julefrokost i Nord.

Lørdag den 26. november var Morten og hans hustru vært for vores årlige julefrokost. Det er noget de har styr på, der var rigeligt med lækkerier.

Efter at vi havde spist gik vi over til generalforsamlingen, det er altid en god ting at holde den efter et godt måltid, så er der sjældent så knubbede ord.

I sin beretning kom Niels Chr. Ind på følgende:

Den bristede sammenlægning: Da det nu ikke lykkedes med sammenlægningen, må vi bestræbe os på, at fastholde et konstruktivt samarbejde med Sjælland. Nu er det vigtigt, ikke at bidrage til sladren, da alle sikkert har gjort deres bedste, og det er alt sammen frivilligt arbejde, så nu skal vi ikke gøre ildsjælene kede af det.

JFKK fremad rettet: Nu må det være på tide, at der bliver en offentlig tilgængelig medlemsliste.

Bladet på mail.

Udstillingen afvikles på max. 2 dg. (med katalog).

Definere sit formål.

Og få stoppet overforbruget.

Året der er gået: Der har været en fin tilslutning til møderne.

Tak til Jesper for en godt arrangeret sommerudflugt til Nellemanns Have.

Tak til Sanne og Peer for en god afvikling af vores Derby Dag.

Tak til Doris og Poul for afvikling af amerikansk lotteri (selv om hun vinder de fleste præmier). Dette lotteri er grundlaget for vores økonomi.

Tak til udstillingsudvalget og Kurt: Igen i år har det bare klappet med vores udstilling. De mennesker får bare tingene til at ske uden sure miner.

Desværre har vi i år et drift underskud. Det skyldes hovedsageligt vores ønske om 2 dommere.

Her synes jeg JFKK skal på banen og betale den ene dommer, så får vi da lidt i regionen for vores kontingent.

Det har været et år hvor vi på udstillinger i udlandet og ikke mindst på landsudstillingen har vist, at vi er den absolut stærkeste region, det er jeg stolt over. Husk nu at slutte op om udstillingerne også om de skulle finde på at lægge den i Rønne. Vi håber Niels O gør os ære i Geel.

Herefter fremlagde Kurt et flot og oplysende regnskab.

Alle valg var genvalgt.

Peer gav en redegørelse for den bristede sammenlægning. Det var ikke muligt for DKK at samle den nødvendige tilslutning. Så vi må fortsætte samarbejdet omkring ringe og bladet.

Der blev afsluttet med en festlig uddeling af pokaler fra vores udstilling til alle de dygtigste.