Dansk Kanarie

- stedet hvor kanarieopdrættere samles

FARVEKANARIERNES ARVELIGHED.


Da der er fremkommet mange nye farvevarianter i de senere år, er det nu nødvendigt at tilpasse den hidtil fulgte metodik på farvekanariernes arvemønster. Det er måske fremmed for mange, men med en smule ihærdighed, kan man hurtigt få fat i arvelighedslæren og dens nødvendige formler .

For mange opdrættere og ikke blot for begyndere, er arvegangen og de dermed forbundne udtryk en ret uoverskuelig affære. Begynder man så at tale om formler og bogstavsymboler for de forskellige farver, bliver det rent latin. Alt for ofte er man tilbøjeligt til at sige: Det er ikke noget for mig, det lærer jeg aldrig.

Men hvis man vil vide alt på en gang, og man direkte ønsker at forstå de komplicerede formler, uden at kende noget til den elementære arvelighedslære, er det næsten umuligt. Det nødvendige lærestof kan man tilegne sig gennem læsning og repetition, så man på den måde kan blive dus med stoffet.


Er det nu nødvendigt at kunne arvelighedslæren for at opdrætte udstillingsfugle ?. Det er ikke nødvendigt, for uden den mindste smule begreb om arveregler kan man være heldig at avle gode fugle, men det gælder ofte kun når man arbejder med en bestemt farve. Så snart man arbejder med flere farver, eller flere farvekombinationer, bliver det næsten helt umuligt.


Alle former for liv har sin begyndelse ved cellen.

Cellen kaldes også den primitive livsform. Menneskets, dyrs og planters vækstproces skyldes grundcellens formering, hvoraf alle liv er udsprunget. Celler formerer sig ved deling. Ved indsnævring af cellen, modercellen, vil der dannes to datterceller. De to datterceller modnes igen, når det bliver deres tur og deler sig på ny. Denne proces gentager sig hele tiden og giver som resultat en vækst af individet. Der skal bruges et uendeligt antal celler for at danne et nyt levedygtigt væsen. For alle funktioner, som er nødvendig for at skabe liv, bliver der dannet celler, vævceller, hjerneceller, knogleceller o.s.v.

En celle kan man tænke sig værende en mikroskopisk lille bold. Det centrale punkt i cellen er cellekernen. Kernen er omgivet af en hinde og svømmer rundt i et væskelignende stof kaldet protoplasma. I kernen findes kernetråds-kromosomer. Kromosomerne bærer de arvelige egenskaber. For kromosomernes vedkommende gælder det at de svømmer rundt i cytoplasmaet. Det er ikke altid der gøres forskel på protoplasma og cytoplasma, man taler uden videre om protoplasma. Kromosomerne optræder parvis – kromosompar. Man har derfor altid to kromosomer som er partnere.

Kromosonantallet er ikke ens for alle væsener. Kanarien har f.eks. 18 kromosomer eller rettere sagt 9 par. I kromosomerne findes generne, der er de arvedannende faktorer. Der findes altid i et kromosom-par to ens faktorer over for hinanden. De arvebærende faktorer er meget vigtig for enhver kanarieopdrætter og især de faktorer, som har indflydelse på kanariens farvebillede. Nok findes der flere tusinde faktorer i kromosomerne, men netop de farvebestemmende er dem vi arbejder med.


Forplantningscellerne.

Den vigtigste funktion hos alt levende er artens forplantning. Der findes forplantningsceller kaldet gameter. En gamet er en celle med det halve antal kromosomer. I stedet for de ni par hos vore kanarier, findes der ni enkelte. For at celle delingen er fuldbyrdet, vil delingsprocessen afspejlet sig i forskellige faser. Forplantningscellens sidste fase, er hvor hannens sædcelle og hunnens ægcelle, udvikler sig således at de kun får et kromosom fra kromosom-parrene.

Mødes nu i løbet af befrugtningen hannens gamet med hunnens gamet vil der dannes en ny celle. Den nye celle, kimcellen, består da igen af et fuldstændigt kromosom-par, halvdelen fra hannen og halvdelen fra hunnen. Det er helt afgjort, fordi hunnens del, hun-gameten, let kan skelnes fra hannens del, han-gameten . Forskellen er nemlig at finde i det kønsbestemmende kromosom. Kønskromosomerne anskueliggøres med bogstaverne x og y,  x-kromosomet og y-kromosomet der bestemmer det primære kønskendetegn.

En han har 2 x-kromosomer og de danner tilsammen et par. Hunnen har et y-kromosom og et x-kromosom og de danner også et par. Y-kromosomet kaldes også det tomme kromosom, man antager nemlig at der ikke findes faktorer hos y-kromosomet. Fugle og sommerfuglens former danner egentlig en undtagelse fra reglen.

Hos mennesker og pattedyrene er det hannen, der har xy og hunnen der har xx. Hos mennesket har man tilstedeværelsen af faktorer koncentreret hos y-kromosomet. Men ved fuglene er det altså xx der er hannen og xy er hunnen.

Foruden kønskromosomerne har man alle de andre kromosomer – de autosome der er kroppens kromosomer – disse to slags bør ikke forveksles med hinanden. Autosome henhører til selve kroppen.

I løbet af befrugtningen er der to muligheder, han gameten forbinder sig med hun gameten, hvor x har sit sæde, det bliver så en han (xx), eller han gameten kan forbinde sig med y gameten og vil da blive en hun (xy).


Mutation.

Så længe der ikke er sket en forandring af phænotypen, individets fremtoningspræg, kan man fastslå, at der heller ikke er opstået en forandring i kønnenes faktoreindhold.

Vi kan bruge eksempler som ikke udelukkende omhandler farvekanarier for at vise det, det drejer sig netop om at man får indblik i hvad der virkelig sker.

Som forbillede tager vi den sorte fugl, der er af en sådan art at både han og hun er af samme farve, (i virkeligheden forekommer det næsten aldrig). De sorte fugle kalder vi for vildformen.

Lad os antage at man kun har avlet med sorte fugle over en længere periode, ungerne vil da fortsat være ens, faktorerne på fuglene kalder man vild-faktoren.

Men pludselig får vi hvide unger i et kuld, og det viser sig at være arvelig i den videre avl, så vi nu har mulighed for både sorte og hvide fugle.

For den arvelige adfærds vedkommende, ved vi at de genfaktorer som er ansvarlig for den sorte fjerdragts fremkomst, på en eller anden måde er forandret. Den forandring kalder vi en mutation. Ved en eller anden bestanddels bortfald hos vild-faktoren har man nu fået en muterende faktor.

Denne mutations faktor kan i sin arvegang enten være dominant eller recessiv. Hvor dominant vil sige den undertrykkende form.

Resultatet af parringen sort x hvid (det er ligegyldigt hvilken af parterne der er sort eller hvid) er at alle ungerne bliver sorte. Heraf kan man drage den konklusion, at det sorte melanin dominerer over det hvide. Sort er da dominant og hvid recessiv. Det kan dog også forekomme at der i stedet for sorte fødes hvide unger. Arvegangen er da præcis omvendt, nu er hvid dominant og sort recessiv.

Den tredje mulighed der kan fremkomme, er at ud fra parringen hvid x sort hverken falder sorte eller hvid unger, men derimod kun grå unger. Vi har nu en mellem-form der kaldes intermediær (mellemform) eller ufuldstændig dominans. Den hvide faktor optræder da på en måde, der gør at den kun delvis kan øve indflydelse på det totale farvebillede.


Bogstavssymbolernes brug.

For at udtrykke en faktors egenskaber, bruger man bogstaver der henviser til den faktor som er ansvarlig for en bestemt egenskab, i vort tilfælde farven. Hertil bruges små bogstaver, store bogstaver og plustegn . Vi bruger et lille bogstav når mutationen, den muterende faktor er recessiv over for sin vildfaktor. Vi antager nu at den muterende faktor er recessiv og for nemheds skyld bruger vi bogstavet a som symbol. Den sorte fugl får da symbolet a+ og på begge kromosomerne er vildfaktoren a+ tilstede. Ungerne får fra den sorte han a+ og fra den hvide hun a, og da a+ dominerer over a får ungerne sort farve, men den hvide farve er skjult. Vi arbejder altså med en fugl som af phænotype (udseende) er sort, men genetisk er arvelig for hvid (sort/hvid).

Udfaldet heraf er to homozygote eksemplarer (to ens gener) hvilket vil sige ren arvegang. Men samtidig vil der også være to der også er arvelig for hvid, ungerne er da heterozygote (to uens gener) hvilket vil sige vekslende arvelighed. Udvendigt på fuglen kan man ikke se at den er arvelig for hvid, det kan man kun efterprøve ved det videre avlsforløb.

Man ved aldrig hvilken gameter der dannes, da der både er a+ og a tilstede, det er blot et spørgsmål om, hvilken gamet der smelter med en gamet fra den anden partner. Det vil sige at man aldrig kan forudsige hvilken farve ungerne vil have da der kan falde ren hvide i kuldet eller måske sort/hvide eller helt sorte i kuldene.


Arvelighed.

Farvekanarierne inddeler vi i to hovedgrupper:

Melanin kanarierne (de pigmenterede) og Lipokrom kanarierne (de upigmenterede)

Til melanin kanarierne henregnes alle hvis udseende bestemmes af melaninfarvestofferne. Tilstedeværelsen af mørke farvestoffer, kan fremkomme i fuldstændigt - maximal, eller svækket - minimal form. Det maximale melanin fremkommer på de sorte (grønne) kanarier, mens det svækkede minimale melanin fremkommer på agat og isabelpastel kanarier.

Lipokromkanarierne (hvid,gul,rød) hvor farven også omtales som fedtfarven, fremviser overhovedet ikke nogen form for melanin i befjeringen, men dermed ikke være sagt, at de overhovedet ikke besidder melanin-faktoren, den er blot af en non-aktiv karakter, hvor den hele tiden forhindres i at komme til udtryk af andre faktorer.

For at danne melaninfarvestoffer er et ganske bestemt basisstof nødvendigt, et stof der dannes ved hjælp af enzymer. Først ved enzymets fuldstændige virkningsgrad kan melanin udviklingen finde sted, svækkes denne eller er den non-aktiv kan der ikke dannes melanin i fjerdragten, men på lipokromfuglene finder vi dog stadig melanin i øjnene.

Faktoren for melaninudvikling angives med enzymfaktoren, hvor brug af store bogstaver viser at mutationen E er dominant over for sin vildfaktor E+. Faktoren E betyder at der ikke er synlig melanin fremkomst i fuglens fjerdragt, der skyldes af faktoren E har en intermediær virkning.

Ufuldstændig dominans kan vises ud fra en parring mellem en melanin og en lipokrom fugl. Der er ingen forskel på hvilken af fuglene der er E+,E+ eller E,E, og melanin eller lipokrom farven har ingen indflydelse på resultatet.

De brogede unger, kan man betragte som en sammenhæng mellem indflydelsen fra E+, der sørger for fremkomst af melanin og dermed forhindrer den forsvinder, samt indflydelsen fra E, der får melanin fremkomsten til at stagnere. Parrer vi nu to brogede fugle sammen vil der optræde brogede, melanin og lipokrom unger.

Brogethed er særdeles variabel, det er yderst sjældent at en broget fugl har en dobbeltgænger. Den virkelige sammenhæng mellem faktorer for brogethed, er ofte mere kompliceret end man egentlig forestiller sig, fordi flere faktorer spiller ind i processen, men det har man ikke særlig stort kendskab til.

Faktorene E+ og E har uafhængig arvegang, hvilket vil sige at faktoren arver helt uafhængig af andre faktorer, som sætter sig på andre kromosomer eller rettere kromosom-par. Der er ingen forskel på, om en uafhængig arvende faktor er tilstede ved hannen eller hunnen. Afhængig af dominansen eller recessiviteten, vil den uafhængigt arvende faktor helt eller overhovedet ikke gøre sig gældende i det ydre.

Normalt skal man ikke sammensætte melanin og lipokrom kanarier da det altid giver brogede unger, kun hvis man vil overføre en bestemt faktor giver det nogen mening.


Den sorte og brune kanarie.

Til de klassiske serier henregnes sort, brun, agat og isabel kanarierne.

I sortserien, består farven på fuglene af tre farver – sort, brun og gul. Det sorte og brune melanin består af melaninkorn, hvor det sorte eumelanin er stavformet og det brune phæomelanin er kugleformet.

Eumelaninet der varierer fra dyb sort til mørkebrun, findes hovedsageligt i hale og vingefjer samt danner ryg og flanketegning. Det brune phæomelanin findes fordelt i hele befjeringen, hvor den største koncentration findes i fjer-toppene samt mellem rygtegningen. Tilsammen danner de to melanintyper hovedfarven, normalt omtalt som melaninfarven.

Bundfarven fremkommer som en sammenblanding af melaninfarven med den gule carotin-fedtfarve, der består af meget små fedtkorn, deraf betegnelsen fedtfarven.

De tre farveelementer danner det optiske indtryk på den sortgule, der er stamfaderen til alle de kanarieracer der findes i dag. Alle de faktorer som farvekanarierne er baseret på, ligger skjult som vildfaktorer i kromosomernes cellekerner. Så længe der ikke har fundet nogen mutation sted på faktorerne, ved vi intet om de skjulte faktorer der er tilstede i hviletilstand, først ved en mutation vil der fremkomme en farveforandring. Mutationer på farve-faktorerne har fundet sted mange gange, hvorved man har opnået et kendskab, til kanariefuglenes besiddelse af forskellige faktorer.

Vi arbejder med den kønsbundne arvegang, hvor hannen videregiver sine faktorer til både sønner og døtre og hunnen kun til sønnerne. Ingen af dem besidder den muterede faktor, hvilket resulterer i at alle ungerne er magen til forældrene. Men en ulige parring som brun han x grøn hun vil give et tydeligere billede af den kønsbundne arvegang.

Den brune kanarie har de samme faktorer som de sortgule, fordi farven skyldes en mutation af sort-faktoren. I stedet for at eumelaninen udvikler sig til sort, går oxidationsgraden ikke længere end til mørkebrun. Sagt på en anden måde, sort dominerer over brun.

Den brune kanarie består af to slags brun: a) det sorte eumelanin der er ændret til brun og b) det brune phæomelanin. De andre faktorer er uforandret.


Agat kanarien

Farven på agatkanariens melanin kan man karakterisere som en afbleget form af sortseriens melanin. Det sorte eu-melanin forbliver uforandret, hvorimod det brune phæolemanin ændres på grund af et mindre antal melaninkorn.

Faktoren der reducerer det brune phæomelanin, kaldes den 1-reduktionsfaktor af afblegningsfaktorene og symbolet for denne er rb, reduceret brun-phæomelanin og vildfaktoren rb+. Faktoren fremkommer på x-kromosomet og har dermed en kønsbundet arvegang. Udtrykket 1-reduktionsfaktor der fremkommer her ved agatkanarierne, må ikke sammenlignes med den 2-reduktionsfaktor der fremkommer ved pastelkanarierne.


Agat han x Agat hun

50%   agat hanner  -  50%  agat hunner

Da hannen og hunnen har de samme faktorer vil ungerne blive homozygote og phænotypen blive agat som forældrene.


Isabel kanarien

Isabelkanarien fremviser en ændret brun-eumelanin. Med brunfaktoren s og indvirkning fra den 1 reduktionsfaktor fremkommer der en afbleget brun fugl.


Isabel x Isabel

50%  isabel hanner  -  50%  isabel hunner


Agat han x Isabel hun

50%  agat/isabel hanner  -  50%   agat hunner

På det ene x-kromosom har hanungerne s+rb der giver agatfarven som phænotype (synlig farve). På det andet x-kromosom ligger srb der giver isabelfarven som genotype (split farve). Hunnerne har med s+rb på x-kromosomet agatfarven.

Hannen giver faktorene der ligger på begge x-kromosomer, videre til både han og hunungerne, hvorimod hunnen kun giver dem til hanungerne. Den mest dominante faktor her s+ bestemmer farven.


Isabel han x Agat hun

50%  agat/isabel hanner  -  50% isabel hunner

Agat hunnens faktor s+  dominerer over isabel hannens faktor s, derfor er hanungerne agat farvet men arvelig for isabel. Hunungerne får faktoren srb fra hannen og er isabel farvet.


Agat/isabel han x Isabel hun

25%  agat/isabel hanner -  25%  isabel hanner

25%  agat hunner  -  25%  isabel hunner

Agat-hannerne har isabel arvelighed mens isabelhannerne er homozygote. Den eneste melaninfaktor isabel-hannerne kan videregive er pastelfaktoren.


Agat/isabel han x Agat hun

25%  agat hanner  -  25%  agat/isabel hanner

25%  agat hunner  -  25%  isabel hunner

Hannerne kan både være rene agater og agater med isabel arvelighed, hunnerne er enten agat eller isabel.


Diverse parringer.


Sortgul han x Agat hun

50%  sortgul/agat  -  50%  sortgul

Alle ungernes phænotype er sortgule men hannernes genotype er agat.


Sortgul/agat x Sortgul

25%  sortgule hanner -  25%  sortgul/agat hanner

25% sortgule hunner -  25% agat hunner

Hannerne kan enten være homozygote eller heterozygote, det kan ikke ses på fuglene hvilken der er det ene eller andet, det kan kun den videre avl afgøre. Hunnerne er enten sortgule eller agater.


Isabel han x Brun hun

50%  brun/isabel hanner  –  50%  isabel

Hanungern har arvelighed for isabel.

Det bliver mere kompliceret hvis man sammenparrer f.eks. sortgul x isabel eller agat x brun .

Af den sidste parring falder der sortgule han-unger, det er ligegyldigt hvilken af forældrene der er agat eller brun. De sortgule hanner, har anlæg for at kunne nedarve alle fire klassiske farver og kaldes passe-partout (ud fra den kendsgerning at de passer til alt). Men det vil absolut ikke sige at de hanner indsat i avlen, er vejen frem mod gode fugle med den rigtige melaninfarve.


Intensivfaktoren.

Intensivfaktoren er nok den faktor der har størst betydning for kanarieavlen, da den er bestemmende for fjerstrukturen og dermed farven på fuglene. Modpolen til intensiv er den ikke-intensive form der normalt omtales som ”rim”.

Intensiv vil sige at fuglen fremviser en kort befjering hvor farven er dybere samt dækkende helt ud i fjerspidsen. De rimede fugle har længere og bredere fjer hvor farven ikke dækker helt ud i fjerspidsen, deraf navnet ”rim” fordi der fremkommer mere eller mindre farveløse hvide spidser på fjerene. Intensivfaktoren har symbolet I og den ikke-intensive (den umuterede intensivfaktor) I+. De store bogstaver viser at intensivfaktoren dominerer over ikke-intensivfaktoren.

Der findes mange variationer på intensivfaktoren, der kan variere fra stærkt intensiv med kort tynd befjering over til svagt intensiv med lange-brede fjer og let rim. Fremkommer intensivfaktoren i dobbeltform virker den letalt (dødeligt). Den normale sikre sammensætning af fuglene er intensiv x rimet. Da intensivfaktoren virker uafhængig er der ingen forskel på om det er hannen eller hunnen der er intensiv, i begge tilfælde vil der falde både han og hununger der er intensiv eller rimet.


Rimet x Rimet

100% rimet


Intensiv x Rimet

50%   intensiv  - 50%  rimet


Intensiv x Intensiv

25%  dobbeltform, letal – 50%  intensiv – 25%  rimet

Bemærk at også ved parringen intensiv x intensiv vil der fødes unger med rim.


Blåfaktoren.

Blåfaktoren som også kaldes den klassiske blåfaktor til forskel fra opalens blåstruktur, kan have stor indflydelse på det totale farvebillede. Den øver stor indflydelse på det brune phæomelanin, fordi den mere eller mindre kan fortrænger det, og der dannes eumelanin i stedet. Den forårsager en strukturafvigelse i de farvebestemmende fjer, således at farven gengives med et blåligt skær.

Man bruger her udtrykkene enkelt og dobbelt blåfaktor, men blåfaktoren kan virke i forskellige grader fra maximalt til minimalt. Blåfaktoren er en uafhængig arvende faktor og dens virkning er intermediær.

På grund af den uafhængig blåfaktors arvegang, har både han og hunungerne fået den enkelte blåfaktor fra hunnen. Med uafhængig arvegang vil faktoren B fremkomme på en af de to gameter, det har ingen betydning for de homozygote sortgule hanner. Men på hunnerne, hvor vi har de to forskellige gameter med x og y kromosomet, vil det være vilkårligt hvor B+ eller B befinder sig. Det medfører at hunnen med den enkelte blåfaktor i stedet for to, vil danne fire slags gameter.


Sortgul / enkeltblåfaktor han x Sortgul / enkeltblåfaktor hun

Hanunger                                         Hununger

sortgul                                               sortgul / enkelt blåfaktor

sortgul / enkelt blåfaktor                sortgul

sortgul / enkelt blåfaktor                sortgul / dobbelt blåfaktor

sortgul / dobbelt blåfaktor             sortgul / enkelt blåfaktor


Ovenstående viser hvordan der ud fra fugle med enkelt blåfaktor kan falde unger uden blåfaktor, samt med enkelt og dobbelt blåfaktor.


Dominant hvid

Den hvide kanarie er en fugl hvor udviklingen af carotin (fedtfarven) stagnerer. Alt efter hvilken faktor der danner fedtfarven, vil den hvide kanarie mere eller mindre, vise den nedarvede farve i form af gult eller rødt såkaldte ”anslag” på vingefjerene.

Den dominant hvide kanarie kan ikke avles homozygot, selv om man parrer to hvide sammen vil der mellem ungerne altid fremkomme fedtfarvede fugle (gule).

Man kan fastslå, at den virksomme hvidfaktor maskerer den virkelige farvefaktor.

Er den dominante hvidfaktor tilstede i dobbeltform virker den letal (dødelig)


Dominanthvid x Dominanthvid

25%  letal,  50%   hvide,  25% fedtfarve

Normalt frarådes parringen hvid x hvid på grund af kimcellens ringe levedygtighed. Nu er teori jo en ting og fakta noget andet, så i et kuld kan det f.eks. være at alle kimcellerne har letalfaktoren eller omvendt ingen har den.


Dominanthvid x Gul

25%  hvide hanner -  25%  gule hanner

25%  hvide hunner  -  25%  gule hunner


Recessiv hvid

På den recessive hvide fugle er der en total stagnation af carotin (fedtfarve), således vil der overhovedet ikke være spor af fedtfarve i befjeringen ligesom huden vil have en lilla-gråagtig tient. Den recessive hvidfaktor er egentligt en defektfaktor der forhindrer pro-vitamin A, der er tilstede i foderet, i at blive omsat til vitamin A der er en meget vigtig del i processen ved opbygningen af fedtstoffarver.

Da den recessive faktor er recessiv-uafhængig arvende, vil det sige at faktoren skal være tilstede i dobbeltform for at den recessive hvide uden fedtfarve fremkommer.


Følgende fem muligheder har vi ved de recessive hvide.


Recessiv hvid x Recessiv hvid

50%  recessive hvide hanner -  50%  recessiv hvide hunner


Recessiv hvid  x Gul

50% gule / recessivhvid hanner – 50%gule / recessivhvid hunner


På grund af den gule dominans bliver alle ungerne gul split recessivhvid.


Gul / recessiv hvid  x Gul / recessiv hvid

25%  recessiv hvid han  – 25%  gul / recessivhvid han

25%  gul / recessivhvid hun – 25%  gul hun


Recessiv hvid  x Gul / recessiv hvid

50%   gule / recessive hvide hanner – 50%  recessive hunner


Gul / recessiv hvid x Gul

25%  gul han -  25%  gul / recessiv hvid han

25%  gul hun  -  25%  gul / recessiv hun


Hvidfaktoren på melanin.

Ved parringer inden for samme melaninfarver f.eks. sorthvid x sortgul eller brungul x brunhvid, vil man ikke bemærke den hvide faktors uafhængig arvegang, men ved parringer mellem to forskellige melaninfarver kommer det tydeligt frem.


Sorthvid x Brungul

han sorthvid / brungul

han sortgul /brungul

hun sorthvid

hun sortgul


Der falder sorthvid og sortgul ved både hanner og hunner og som normalt med den kønsbundne arvegang er hannerne split for brungul.

I den følgende parringen, mellem hannen sorthvid / brungul og hunnen sortgul fra ovenstående, er der ved hannen to forskelligheder nemlig s+ og s samt CU og CU+, det betyder at der nu vil fremkomme 4 forskellige måder at placere gameterne på.


Sorthvid/brun x Sortgul


Hanner

sorthvid

sortgul / brun

sortgul

sorthvid / brun


Hunner

sorthvid

brun

sortgul

brunhvid


Gulfaktoren.

Ved de gule kanarier, forekommer der store nuanceforskelle fra den helt lysegule over til den højgule farve. Men for at give et bedre overblik i den gule farves arvelighed, vil de blive omtalt som om der er tre klart defineret farvetyper. Det vil være for lysegul, gul og højgul.


Lysegul x Lysegul

100% lysegul


Lysegul x Gul

50%   lysegul  -  50%  gul


Lysegul x Højgul

100%  gul


Gul x Gul

25% lysegul  - 50% gul  - 25% højgul


Gul x Højgul

50% gul - 50% højgul


Højgul x Højgul

100% højgul


Ud over de forskellige kombinationsmuligheder, kan man tilføje både intensivfaktoren og blåfaktoren, der så vil give endnu flere typer af gulfaktorfuglene heriblandt citrongul der har blåfaktoren i dobbeltform.


Gul rimet  x  Citrongul intensiv

50% gul intensiv / enkelt blåfaktor

50% gul rimet / enkelt blåfaktor


Gul rimet / enkelt blåfaktor  x  Citrongul intensiv

25% citrongul intensiv, dobbelt blåfaktor

25% citrongul rimet, dobbelt blåfaktor

25% gul intensiv, enkelt blåfaktor

25% gul rimet, enkelt blåfaktor


Pastel.

Pastelfaktoren er recessiv over for de klassiske serier, men det vil dog ikke sige at f.eks. en agat pastel er recessiv over for en isabel. Hovedfarven vil altid beholde sin dominante karakter, men pastelfaktoren er recessiv over for vildfaktoren som er tilstede ved klassiske serier. Rækkefølgen af dominans er altså den samme for pastel som for de klassiske: Sort pastel, agat pastel, brun pastel, isabel pastel. Pastelfaktoren udøver sin virkning på det tilstedeværende sorte eller brune eu-melanin. Symbolet for faktoren er ”rs” der står for reduceret eu-melanin, de små bogstaver viser at faktoren er recessiv over for vildfaktoren ”rs+.

Pastelfaktoren der kaldes den 2`reduktionsfaktor adskiller sig fra den 1`reduktionsfaktor ”rb” på følgende måde: Afblegningsfaktoren ”rb” formindsker mængden af brunt phæo-melanin mens pastelfaktoren ”rs” formindsker mængden af sort og brunt eu-melanin. Pastelfaktoren ligger koblet på x-kromosomet.

Der kan opstilles følgende formler for de klassiske serier.


Opalfaktoren.

Opalfaktoren forandrer melaninfarvens fremtoningspræg. Det skyldes en afvigende struktur i fjerene, hvorved størstedelen af melaninfarven ligger nedsunket i fjerstrålens kerne. Derved fremkommer en ændret tilbagestråling af lyset, det medfører at opalernes melaninen fremkommer med en blågrå farve, hvor melaninens mængde og kvalitet har stor indflydelse på farvedybden.

Ved fuglene i sort og agat serien vil der være synligt melanin tegning på ryg og flanker, hvorimod det ikke er tilfældet ved brun og isabel serien. Den brune opal vil fremstå med en beigebrun farve, isabel fuglen viser overhovedet ikke melanin og kan forveksles med en lipokromfugl.

Opalfaktoren er en recessiv uafhængig arvende faktor. Det medfører at opalfaktoren skal være tilstede i dobbeltform for at danne opal.


Opal x Opal

100% opal


Normal / opal x Opal

25% split opal hanner   -   25% split opal hunner

25% opal hanner   -   25% opal hunner


Normal / opal x Normal / opal

25% normal  -  50% normal/opal  -  25% opal


Normal x Opal

100% normal / opal

Normal / opal x Normal

50% normal – 50% normal / opal


Men sammen med opalfaktoren, vil der også være de kønsbundne faktorer der spiller ind som vist i følgende parringer.


Agat opal / isabel x Brun opal

sort opal – paspartout  -  han

brun opal / isabel  -  han

agat opal  -  hun

isabel opal  -  hun


Den næste parring vil vise de hurtigt voksende gamet-kombinationer der fremkommer når vi arbejder både med den recessive opal-faktor og den dominante hvid-faktor.


Sort opal / brun x Brun hvid / opal

Han-unger                            Hun-unger

sort/brun / opal                              sorthvid opal

sorthvid opal / brun                       sortgul / opal

sortgul opal / brun                         sortgul opal

sorthvid / brun / opal                    sorthvid / opal

brun / opal                                      brunhvid opal

brunhvid opal                                 brun / opal

brun opal                                         brun opal

brunhvid / opal                              brunhvid / opal


Rødfaktoren.

Kanarier med rødfaktor er et produkt af en krydsning mellem en kapucinersisken han og en kanarie hun. Rødfaktoren skal betragtes som et faktorkomplex bestående af rødt og gult. Alle kanarier med rødfaktoren, uanset om det er lipokrom eller melanin fugle, skal have farvestimulerende midler tilsat foderet for at opnå den dybe mørkerøde farve.

Farvefodring er i høj grad et spørgsmål om nøjagtig dosering af det farvestimulerende pulver samt en regelmæssig fodring, så fuglene optager en ensartet mængde farvestof hver dag. Hvis det ikke overholdes meget præcist, vil resultatet blive ujævnt-svagt farvede fugle, eller forkerte farvenuancer hvor der fremkomme violette farvetoner mellem den røde farve. Det farvestimulerende pulver virker kun på ungerne under opvæksten og i fældeperioden, det er kun de fremvoksende fjer der får tilført farvestof gennem blodbanerne. Efter fældeperioden hvor fjerene er helt udvokset kan der ikke optage farvestof, da der ikke længere er nogen transportmuligheder.


Rød Lipokrom.

Når man sammensætter parrene ved de røde lipokromfugle, vil det normalt kun være intensiv og rimfaktoren der skal tages hensyn til. Men derudover kan elfenbensfaktoren være en anden mulighed når man arbejder med rød lipokrom. I det følgende vil der blive vist nogle kombinationer hvor elfenbensfaktoren er koblet sammen med rødfaktoren.


Rød intensiv x rød rimet

25%  røde intensive hanner

25% røde rimede hanner

25% røde intensive hunner –

25% røde rimede hunner –

Resultatet ville blive det samme hvis hannen var rimet og hunnen intensiv.


Elfenben han x rød hun

50% røde split elfenben hanner

50% elfenben hunner


Rød han x elfenben hun

50%  røde split elfenben hanner

50% røde hunner


Mosaikfaktoren.

Mosaikfaktoren er en følge af krydsning mellem kapucinersisken x kanarie, hvor tegningen vi finder på mosaikkerne er kapucinersisken hunnens kendetegn. De fire specifikke farvekendetegn er med rød eller gul farve: 1) øjenstriber på begge sider af hovedet. 2) gennemfarvede vingebuer. 3) en svagt farvet brystplet. 4) gennemfarvet område på øverste det af haleroden. Der er ingen andre farvekanarier hvor der er så tydelig forskel mellem hannen og hunnen Man adskiller han og hun typen i to grupper hvor hun typen benævnes type 1 og hannen type 2.

Mosaikfaktoren kan fremkomme i alle serier ved lipokrom og melanin kanarierne og kan være med rød eller gul farve i tegningen. Mosaikker i melaninserierne skal fremvise et såkaldt sølvslør der bedst kommer til sin ret i sort og agat serien.Mosaikfaktoren er recessiv med kønsbunden arvegang og intermediær karakter samt placeret på x-kromosomet. Mosaiktegningen kan kun komme til udtryk på rimede fugle, da intensivfaktoren, dominant-hvidfaktoren og recessiv-hvidfaktoren hæmmer mosaiktegningen i at fremkomme.


Ikke mosaikfaktor han x mosaik hun

50% enkelt mosaikfaktor

50% ikke mosaik


Enkelt mosaikfaktor han x mosaik hun

enkelt mosaikfaktor hanner

dobbelt mosaikfaktor hanner

ikke mosaik hunner

mosaik hunner


Enkelt mosaikfaktor han x ikke mosaik hun

ikke mosaik hanner

enkelt mosaikfaktor hanner

ikke mosaik  hunner

mosaik hunner


Dobbelt mosaikfaktor han x mosaik hun

50% dobbelt mosaikfaktor hanner

50%  mosaik hunner


Dobbelt mosaikfaktor han x ikke mosaik

50% enkelt mosaikfaktor hanner

50%  mosaik hunner


Elfenbensfaktoren.

Elfenbensfaktoren kan arbejder sammen med den gule eller røde bundfarve ved alle serier i lipokrom og melanin kanarierne, men farverne vil under indflydelse fra elfenbensfaktoren fremkommer mere afdæmpet end ved normalfuglene.

Da vi her arbejder med en faktor der udøver en strukturforandring på farve karotinet, angives elfenbens faktoren med Struktur – Carotin ( sc+ / sc ). Elfenbensfaktoren er recessiv og arver kønsbunden.


Ikke elfenben x elfenben

50% split elfenben hanner

50% ikke elfenben hunner


Split elfenben x elfenben

25% split elfenben hanner

25% elfenben hanner

25% ikke elfenben hunner

25% elfenben hunner


Split elfenben x ikke elfenben

25% ikke elfenben hanner

25% split elfenben hanner

25% ikke elfenben hunner

25% elfenben hunner


Elfenben x ikke elfenben

50%  split elfenben hanner

50% elfenben hunner


Elfenben x elfenben

50% elfenben hanner

50% elfenben hunner


Phæo – Inofaktoren.

Ved phæo kanarierne er alt sort og brunt eumelanin forsvundet og kun det brune-phæomelanin er synligt. Derved fremkommer den karakteristiske hammerslags-tegning på ryggen samt en brun kant omkring vinge og halefjer. De normale kendetegn for de klassiske serier er totalt maskeret af phæo faktoren, så der af ydre ingen forskel er mellem fugle fra sort og brunserierne, kun dunfarven adskille dem, således phæo i brunserien har lysebrun dunfarve og fugle fra sort serien har sortblå dun. Fuglene fra agat og isabel serierne mister totalt melaninfarverne så der fremkommer fugle helt uden synligt melanin. Denne mangel skyldes to faktorer der går ind og påvirker melaninen: inofaktoren og afblegningsfaktoren. Kun på dunfarven kan man afgøre om det er en fugl fra agat eller isabel serien.

Fuglene i sort og brun serierne benævnes phæo og fuglene fra agat og isabel serierne benævnes ino.

Inofaktoren er recessiv og arver uafhængig, den skal dermed være tilstede i dobbeltform for at fremkomme som phæo eller ino.


Phæo x Phæo

100% phæo


Normal x phæo

50% normal / phæo hanner

50% normal / phæo hunner


Normal/phæo x phæo

25% normal / phæo hanner

25% phæo hanner

25% normal / phæo hunner

25% phæo hunner


Normal/ phæo x normal/phæo

25% normal hanner

25% normal / phæo hanner

25% normal / phæo hunner

25%  phæo hunner


Normal/phæo x normal

25% normal hanner

25% normal  /phæo hanner

25% normal hunner

25% normal / phæo hunner

 

Satinetfaktoren.

Satinetfaktoren arbejder populært sagt modsat phæo-inofaktoren. Hvor det karakteristiske kendetegn på phæo kanarierne er den brune kantsøm omkring fjerene, er det modsatte tilfælde ved satinet kanarierne hvor der fremkommer en hvid kantsøm omkring den brune stribetegning.

Satinetfaktoren har en reducerende indvirkning på begge melanintyper der vil fremkommer i fortyndet form, ikke mindst på det sorte eumelanin har det stærkt indflydelse, idet det ændrer farve til svagt brun. Satinetfaktoren benævnes den 3` reduktionsfaktor og virker recessiv samt arver kønsbunden.


Satinet x satinet

50% satinet hanner

50% satinet hunner


Satinet x normal

50% normal / satinet hanner

50%  satinet hunner


Normal x satinet

50% normal / satinet hanner

50% normal hunner


Split satinet x satinet

25% normal / satinet hanner

25% satinet hanner

25% normal hunner

25% satinet hunner


Split satinet x normal

25% normal hanner

25% normal / satinet hanner

25%normal hunner

25% satinet hunner


Topazfaktoren.

I løbet af 80érne blev denne mutation navngivet Topaz og godkendt af C.O.M. som selvstændig serie i 1993. Topaz-faktoren bevirker, at såvel eu-melanin som phæo-melanin reduceres. Eu-melaninen koncentreres omkring fjerskaftet. Den oprindelige sorte farev er dæmpet til mørk gråsort nuance, mens agat farven ændres til lys gråsort. Den brune phæo-melanin i fjerrandende er svagere end hos fuglene i den klassiske sort serie eller agat serie, og som følge heraf opstår en tydelig ”søm” om vinge og halefjer med lyse til farveløse fjerskafter. Øjenfarven sort.

Topaz-faktoren er recessiv og arver uafhængig, dermed skal den være tilstede i dobbeltform for at fremkomme.


Topaz han x Topaz hun

50% topaz hanner

50% topaz hunner


Topaz han x Normal hun

50% normal / split topaz hanner

50% normal / split topaz


Normal / split Topaz han  x Topaz hun

25% normal / split topaz hanner

25%  topaz hanner

25% normal / split topaz hunner

25% topaz hunner


Normal  /split Topaz han x Normal / split Topaz hun

25% normal han

25% normal / split topaz hanner

25% normal / split topaz hunner

25% topaz hunner


Normal / split Topaz han x Normal hun

25% normal hanner

25% normal / split topaz hanner

25% normal hunner

25% normal / split topaz hunner


Eumofaktoren.

En af de nyere mutationer er Eumo kanarien der opstod omkring 1990. Den er karakteristisk ved at fjerne alt brunt phæomelanin, hvorved bundfarven vil fremtræde med en meget klar lipokrom farve. I sort og agat serien er det sorte eumelanin i striberne reduceret og fremkommer med en blågrå farve. Øjenfarven er rødlig på grund af det manglende melanin. Eumofaktoren er recessiv og arver uafhængig, den skal dermed være tilstede i dobbeltform for at fremkomme.


Eumo han x Eumo hun

50 % eumo hanner

50 % eumo hunner


Eumo han x Normal hun

50% normal / split eumo hanner

50% normal / split eumo hunner


Normal han x Eumo hun

50% normal / split eumo hanner

50% normal / split eumo hunner


Normal / split Eumo x Eumo hun

25% normal / split eumo hanner

25% eumo hanner

25% normal / split eumo hunner

25% eumo hunner


Normal  /split Eumo han x Normal / split Eumo hun

25% normal hanner

25% normal / split eumo hanner

25% normal / split eumo hunner

25% eumo hunner


Normal / split Eumo han x Normal hun

25% normal hanner

25% normal / split eumo hanner

25% normal hunner

25% normal / split eumo hunner


Onyxfaktoren.

Et karakteristisk træk ved onyx kanarien er den manglende brune phæomelanin i fjerdragten, det medfører at eumelanin striberne vil fremkomme meget tydeligt på den rene bundfarve.

Onyxfaktoren er recessiv og arver uafhængig, den skal dermed være tilstede i dobbeltform for at fremkomme. Der bruges små symboler i formlerne for at vise den recessive arvegang.


Onyx han x Onyx hun

50% onyx hanner   -

50% onyx hunner


Onyx han x Normal hun

50% normal / split onyx hanner

50% normal / split onyx hunner


Onyx han x normal / split onyx hun

50% normal / split onyx hanner  -

50% onyx hunner


Normal / split onyx han x Normal / split onyx hun

25% normal hanner

25% normal / split onyx hanner

25% normal / split onyx hunner

25% onyx hunner


Normal / split onyx han x Normal hun

25% normal hanner

25% normal / split onyx hanner

25% normal hunner

25% normal / split onyx hunner


Alle de forskellige mutationer er opstået ud fra de fire oprindelige klassiske serier.


Ronald Hvam

© 2015 - Dansk Kanarie - Stedet hvor kanarieopdrættere samles.


Webmasters Palle Tlf: 2862 0960 - Mail: palle@jfkk.dk - Steen Tlf: 4084 5285 - Mail: sdickov@mail.dk