Dansk Kanarie

- stedet hvor kanarieopdrættere samles

Besværligheder i yngletiden

Nu hvor yngletiden for manges vedkommende er skudt i gang, melder der sig måske nogle besværligheder eller uforståeligheder især for nye opdrættere.

Kanariefuglen er en meget pålidelig ynglefugl. Trods det opstår der af og til uventede besværligheder. Det kan f.eks. være læggenød, ubefrugtede æg eller fostre der dør i ægget eller unger der dør. Efterfølgende kan kun være mulige løsninger og forklaringer til problemerne man kan støde ind i.

Læggenød

Hvis hunnen ikke er i stand til presse ægget ud opstår der akut livsfare for hunnens liv. Ægget blokerer kloakken, hvorved der ophobes afføring i tarmen. Maven svulmer op og der opstår betændelse. Denne tiltagende forstoppelse i kroppen medfører dannelse af giftig kulbrinter, som forgifter hele kroppen. Sådan en fugl står ikke til at redde.

Sidder hunnen stille i hjørnet af buret, er der grund til mistanke om læggenød. Ægget ses tydeligt i enden af bugen og man kan mærke det. Kloakken kan påføres lidt olie og hunnen tilføres lidt varme fra en varmelampe.

Opdages læggenøden  tidligt, kan varme fra f.eks. en varmelampe i de fleste tilfælde hjælpe. Hvis ægget stadig ikke kan presses ud, kan næste mulighed være at påføre bugen koldt vand. Herefter igen under varmelampen.

Er hunnen stadig ikke i stand til at presse ægget ud, er den sidste udvej at knække ægget i kloakken. Herefter masseres forsigtigt og vedvarende i retning af kloakken. Når der kommer et stykke æggeskal til syne, fjernes det med stor forsigtighed ved hjælp at en pincet eller lignende. Nu løber indholdet ud sammen med en blød kalkskal. Hunnen anbringes igen under varmelampen. Det kræver dog nogen erfaring at gennemføre ”operationen”. På trods af det, skal man prøve at gennemføre handlingen, da hunnen ellers dør.

Vigtigtigere end behandling af læggenød er forebyggelse. En af årsagerne kan være, at det er for koldt i ynglerummet, men formodentlig er det nok ikke den egentlige årsag. Det kan være, at hunnen er for ung, problemer med organismen, for fed kan også være en årsag til problemet.

 

Ubefrugtede æg

Ubefrugtede æg kommer relativ ofte. En af årsagerne kan være:

Hannen og/eller hunnen er for tykke

For tykke fjer omkring kloakken (særligt ved rimede fugle og mosaikfugle). Klipper man fjerene skal man undgå at klippe omkring kloakken, da disse hjælper fuglene med kontakten under parringen.

Manglende harmoni mellem hannen og hunnen. Måske sat for tidlig sammen.

Kolde og mørke ynglerum. For lidt afstand mellem pinden og taget i buret, giver hannen dårlig mulighed for at parre hunnen på grund af for lidt plads.

 

Døde unger i ægget

Døde unger i ægget kan ofte henføres til hunnens rugning. Hvis hannen fjernes, kan det påvirke hunnens rugning, så hun stopper helt med at ruge, det er ikke en hyppigt forekommende årsag. Fugle der flyver frit i et tilstødende bur kan også være årsag til, at hunner ophører med rugningen.

Følgende foranstaltninger kan forsøges for at forhindre, at ungerne dør i ægget:

Før yngletidspunktet får alle fuglene kløerne klippet, også selv om de ikke er lange. De relativ korte spidser forhindrer, at ægget punkteres.

Afføring på ægget fjernes forsigtigt med ren lunkent vand. Ingen tilsætning af vaskemiddel, da det kan ødelægge æggets beskyttende overflade.

Stærk larm og støj i nærheden skal begrænses, da det kan påvirke blodkarrene i ægget.

Rigtig fodring under æglægningen (vitamin-, æggehvide- og mineralholdig næring)begrænser dødeligheden i ægget.

 

Den skønneste, den mest forhåbningsfulde tid for opdrætteren er tiden frem til klækningstidspunktet og efterfølgende tiden for ungernes opvækst. Når dagen for klækningen oprinder, er det en fejl, at jage hunnen væk fra reden for at se, om der allerede er kommet unger, selv om det kan være spændende. Ligger der æggeskaller på bunden af buret eller i foderskålen, er det beviset på, at der allerede er klækket unger. Hunnen holder reden ren og hun fjerner ungernes afføring hvilket også gælder fremmedlegemer som æggeskaller.

Dagen før klækningen gives en halv teske blødfoder. Hunnen får dermed muligheden for at vænne sig til foderet. Ungerne bliver oftest først fodret fra anden dagen. Indtil da lever ungerne af den medbragte mad fra ægget.

Det er derfor både unødigt og uøkonomisk at sætte en stor skål ind i buret med æggefoder. Hvis der er tale om parhæk, hvor hannen også er i buret, gives der mere blødfoder, da hannen benytter sig af lejligheden til at tilfredsstille egne behov. Tilstedeværelsen af en god han i buret kan være en stor fordel for ungerne. Efter at have have indtaget æggefoderet fodrer hannen hunnen som derefter giver det videre til ungerne. Foderet, der nu er ”fordøjet” to gange, er let fordøjeligt for ungerne.

Æggefoderet skal gives meget tidligt om morgenen, så hunnen har noget at fodre med. Hvis hun ikke finder det første tilbudte foder tilstrækkeligt spændende, lægger hun sig igen på ungerne uden at fodre dem. Er ungerne først en gang så svage, at de ikke mere tigger, er deres livsbetingelser meget svækket. Hunnen fodrer herefter kun ungerne, hvis de tigger og presser hende.

Hunnen ved godt hvad hun skal fodre ungerne med.

Mange opdrættere tilbyder allerede fra første dag et udvalg af grønt eller gulerødder, hvilket mange hunner ikke sætter pris og hun fodre ikke med det. Forudsætningen og kendskabet er, at fuglene ofte tilbydes grøntfoder, kender det og ikke modsat, at de sjældent får det tilbudt.

Fodrer hunnen dårligt eller slet ikke, kan man prøve at tilbyde en lækkerbisken (æble, pærer, bær gulerødder etc.) og dermed håbe, at det lykkes at få hende til at fodre. Lykkes det ikke, er muligheden at fordele ungerne i andre reder en udvej. Er forskellen i alder ikke stor (højst en til to dage), lykkes det for det meste med en amme.

Omkring sekstende dagen ændrer hunnen efterhånden på foderet. Det er nu mere frø hun fodrer med. På det tidspunkt forlader hun reden oftere og i længere tid. På det tidspunkt kan ungerne også bedre, i kraft af de små fjer, der bryder frem, beskytte sig mod kulden. Ungerne i reden varmer også hinanden.

Har ungerne nået syttende eller attende dag, kan man godt regne med, at ungerne også bliver flyvefærdige.

På tolvte dagen skal bunden i buret renses og gøres ren. Gør man det senere, kan man regne med, at de næsten flyvefærdige unger hovedløst styrter ud af reden og forsøg på at sætte dem tilbage i reden lykkes sjældent. Disse unger fodres også uden for reden, de mangler kun varme og tryghed.

 

Kilde: Nobert Schramm

© 2015 - Dansk Kanarie - Stedet hvor kanarieopdrættere samles.


Webmasters Palle Tlf: 2862 0960 - Mail: palle@jfkk.dk - Steen Tlf: 4084 5285 - Mail: sdickov@mail.dk